fredag 21. april 2017
Forside >> Vinens ABC >> Druetyper

Druetyper

For at kunne værdsætte vin, er det vigtigt at kunne skelne mellem de forskellige druetypers karakter og hvordan disse karakteristika kommer til udtryk i vinen. Cabernet, Merlot og Pinot Noir er alle blå druer, der anvendes til rødvin, men som vin er deres karakter meget forskellig. Og selv om den samme drue bliver dyrket i forskellige distrikter og lande, eller bliver vinificeret på forskellig måde, vil druens karakter og kvaliteter altid skinne igennem.

I Europa kender vi vinene på deres geografiske “appellation”. Her har man en lang tradition for vindyrkning og har gennem tiderne fundet de bedste druer til hvert område. I Bordeaux er det Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc, Malbec og Petite Verdot, og i Bourgogne Chardonnay og Pinot Noir. I det nordlige Rhône dominerer Syrah mens Grenache er fremtrædende i det sydlige. I Barolo og Barbaresco i Italien er det Nebbiolo og i Toscana dyrkes Sangiovese.

I den nye vinverden (bl.a. USA, Australien, Sydafrika) eksperimenterer man stadig for at finde de bedste druer til den enkelte vinmark. Det har medført en række “en-drue” vine, hvor vinens navn er opkaldt efter druens navn. Samtidig er en del distrikter blevet synonym med en bestemt drue, f.eks. Hunter Valley i Australien for Shiraz (Syrah).

Nedenfor er en beskrivelse af de mest kendte druer.

BARBERA (rød)
Dyrkes især i Piemonte i Norditalien, hvor den anvendes i vine som Barbera d’Asti, Barbera d’Alba og Barbera di Monferato. Barbera vinene er karateriseret ved et højt syreindhold, hvilket gør dem klare og friske med en rubinrød farve, stor krop og et lavt tannin indhold. Rigtig god madvin.

BRUNELLO (rød)
Brunello er en mørk klon af Sangiovese-druen og er den eneste tilladte drue i Brunello di Montalcino-distriktet i Toscana. Vinene er dybrøde – næsten sorte – og nogle kraftkarle, der modner langsomt og er meget langtlevende. Når de er bedst er nogle af Italiens bedste vine.

CABERNET FRANC (rød)
Er især anvendt som blandingsdrue i Bordeaux, men kan dog også stå alene. I Loire anvendes den især til mange glimrende rosé-vine. Cabernet Franc findes også i Nordøstitalien og i Californien. I Argentina, New Zealand og de amerikanske stater Long Island og Washington bliver den mere og mere anerkendt. Selvom den kan være fuld af krop og stå alene som en Cabernet Sauvignon og Merlot har den en tendens til at være mere tynd – især over tid. Den blandes især med Cabernet Sauvignon og gør vinene mere frugtrige.

CABERNET SAUVIGNON (rød)
Cabernet Sauvignon er vel “kongen” over alle (røde) druer. Den er meget stabil og er plantet over det meste af verden. Nogle steder frembringer den vine med usædvanlig dybde, rigdom, koncentration og stor holdbarhed. Bordeaux har anvendt druen siden det 18. århundrede og blander den altid med Cabernet Franc, Merlot eller Petite Verdot. I Bordeaux er den rygraden i de største vine.

Andre steder i verden står den både alene eller bliver blandet med lokale druer. Den blandes med Sangiovese i Toscana, Tempranillo i Ribera del Duero i Spanien, Syrah i Australien og Provence men går også solo i nogle af Italiens Super-Toscanere. I Napa Valley i Californien fremstilles ligeledes fremragende Cabernet’er – både en-drue vine og blandet med de andre “franske” druer.

Ublandet er Cabernet Sauvignon vinene med stor intensitet, mørk violetrød og med duft af solbær, blomme og krydderi. Typisk også med meget tannin. Cabernet Sauvignon vine er typisk lagret i egefade for at blødgøre vinen, hvilket også giver vinen et strejf af vanille.

Se vine på Cabernet Sauvignon her

CHARDONNAY (hvid)
Hvis Cabernet Sauvignon er kongen over alle røde druer, må Chardonnay siges at være det for de hvide, for den giver konstant fremragende, rige og komplekse hvide vine. Det er en meget alsidig drue, som dyrkes med gode resultater i store dele af verden. I Bourgogne anvendes den til fortræffelige hvide vine som Montrachet, Meursault og Pouilly-Fuissé og selvfølgelig Chablis. I Champagne anvendes den til Blanc de Blancs. I Australien, New Zealand og USA laver de ligeledes glimrende Chardonnay-vine.

Når den er god giver Chardonnay fede, rige og intense vine med smag af en lang palette af frugter. Den kan med fordel lagres på egefade. Da Chardonnay også er relativ nem at dyrke og giver et stort udbytte findes der mange Chardonnay vine på markedet – også nogle der ikke nødvendigvis er særlig spændende, så pas på!

Se vine på Chardonnay her

GARNACHA (rød)
Spansk for Grenache – se denne.

GRENACHE (rød)
Grenache er meget modstandsdygtig over for tørke og varme og giver en frugtagtig, krydret og halvfyldig vin med en behagelig garvesyre. Det er den anden mest plantede drue i verden og anvendes især i det sydlige Rhône i Frankrig og i Spanien. Den bliver brugt som én af druerne i Châteauneuf-du-Pape og alene i rosé-vine fra Tavel og Lirac. I Spanien, hvor man kalder druen for Garnacha, anvendes den især i Rioja og i det mindre kendte, men absolut kvalitetsbevidste, område, Priorato. I Rioja blandes Garnacha især med Tempranillo, mens den i Priorato står alene og giver nogle meget kraftige, alkoholrige og holdbare kvalitetsvine.

Grenache Blanc (Garnacha Blanca) anvendes i hvidvine fra de sammen områder som Grenache.

MALBEC (rød)
Malbec var engang en vigtig drue i Bordeaux, men denne ikke særlig hårdføre drue er stille og roligt blevet afløst af Merlot, Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc. I Argentina har man dog haft en vis succes med denne drue og måske den får en opblomstring fra den nye verden?

MERLOT (rød)

Merlot er succes-druen i 90’erne, hvis man skal tro amerikanerne. De har i hvert fald taget Merlot-vinene til sig – de er ligefrem ved at overhale Cabernet Sauvignon! I Bordeaux er det også en dominerende drue, hvor den dog blandes med de øvrige “Bordeaux-druer”. I St. Emilion og Pomerol er hovedvægten lagt på Merlot og her producerer man nogle fantastiske vine, kulminerende med Château Pétrus fra Pomerol. Også i Italien er Merlot blevet meget plantet drue. Her giver den dog stadig nogle lidt tynde vine på nær nogle få undtagelser.

Merlot giver en blød, smidig, medium-fyldig vin med smag af bær og chokolade. Står den helt alene er det en meget tynd og blød vin, som de fleste vil kunne lide – derfor den store efterspørgsel. Den er dog bedst, hvis den får lidt rygrad fra f.eks. Cabernet Sauvignon, som også kan tilføre den farve og tannin.

Se vine på Merlot her

NEBBIOLO (rød)
Nebbiolo er druen i Barolo og Barbaresco fra Piemonte i Italien. Den giver, i de gode årgange, nogle store, kraftige og meget holdbare vine. Den har noget blomme og kirsebær, når den er ung men udvikler senere lidt trøffelsmag, som i øvrigt gror i Piemonte. Om Barolo siges det, at det var “Kongernes vin og vinens konge” – i de gode årgange er der bestemt noget om snakken. Nebbiolo-druen anvendes også til andre Piemonske vine som f.eks. Nebbiolo d’Alba, der har en mere overkommelig pris.

Se Barolo vine her

PINOT BLANC (hvid)
Pinot Blanc bliver ofte kaldt for den “fattige mands” Chardonnay på grund af den lignende smag og struktur. Pinot Blanc bliver anvendt i Champagne, Bourgogne, Alsace og i Tyskland, Italien og Californien og kan give en virkelig god vin. Når den er god er den intens, koncentreret og kompleks med moden pære, krydderi, citrus og honning aromaer. Er bedst når den nydes ung, men kan også lagres.

PINOT GRIS eller PINOT GRIGIO (hvid)
Pinot Grigio er navnet i Italien, hvor den i det nordøstlige hjørne producerer en masse hverdagsvin (ferievin ved Gardasøen!) og nogle få rigtig gode tørre hvidvine. Pinot Gris blev oprindelig dyrket i Bourgogne, hvor den dog er blevet afløst af andre druer, men i Alsace dyrkes den under navnet Tokay. I det sydlige Tyskland vokser den også under navnet Ruländer. Når den er god er den blød med lidt parfume og med mere farve end de fleste hvide vine.

PINOT NOIR (rød)
Pinot Noir er druen i Bourgogne. Det er en sårbar type, der kan give de mest fantastiske og største vine i verden men også nogle af de største skuffelser. Når den er bedst er det sort kirsebær, krydderi, hindbær og solbær, der dominerer. Den kan dog også være ret ordinær, tynd og simpel. Det er en af de sværeste druer at dyrke, da den reagerer kraftigt på temperaturudsving og meget let går i stykker, når den først er blevet plukket. Når den først er blevet til vin, fortsætter besværlighederne, idet den kan være svær at gennemskue både når den ligger på fad og senere er blevet tappet på flaske – er det en god eller dårlig vin, vi har med at gøre her?

Som skrevet er Pinot Noir den klassiske drue i Bourgogne men også i Champagne, hvor den bliver presset umiddelbart efter den er plukket for at give en hvid vin. Den dyrkes stort set som den eneste røde drue i Alsace og desuden i Californien og Oregon i USA, hvor den vinder mere og mere frem. I Europa dyrkes den ligeledes i nogle af de Østeuropæiske lande som f.eks. Rumænien.

Se Pinot Noir vine her

RIESLING (hvid)
Riesling-druen er karakteriseret ved den blomsteragtige parfume, men derud over varierer den meget alt efter, hvor den bliver dyrket. I Mosel/Saar bliver vinene delikate og underfundige med meget lidt alkohol mens i Pfalz bliver de krydrede, rige og fyldige. I Alsace bliver vinene tørre. Riesling vokser også i den nye verden, især i Australien og New Zealand, hvor den kun (blandt hvide druer) er overgået af Chardonnay. I Californien og i de køligere stater, hvor Riesling trives, Washington og Oregon dyrkes ligeledes Riesling og her fremstiller man bl.a. søde dessertvine af den.

SANGIOVESE (rød)
Sangiovese er rygraden i mange italienske rødvine fra Chianti og Brunello di Montalcino og i flere “Super-Toscanere” fra samme område. Sangiovese er kendetegnet ved en smidig struktur, stor krop med krydderi, hindbær, kirsebær og lidt anis. Når den bliver blandet med Cabernet Sauvignon i nogle af “Super-Toscanerne”, giver det en blødere struktur og løser tanninen op til et fremragende resultat.

SAUVIGNON BLANC (hvid)
Sauvignon Blanc anvendes alene i Loire, Sancerre og Pouilly-Fumé. Den findes i det meste af Bordeaux, hvor den typisk blandes med andre druer. Endvidere dyrkes den med fine resultater i New Zealand og i USA. Den går godt sammen med Sémillon og kan godt tåle fadlagring. Nogle producenter blander den med lidt Chardonnay for at give den lidt mere krop. Den er bedst, når den er ung men kan godt tåle lidt lagring.

SYRAH eller SHIRAZ (rød)
Nævner man nogle af vinens verdens største vine som Hermitage og Côte-Rôtie i Frankrig og Penfolds Grange i Australien, så er fællesnævneren Syrah eller Shiraz, som den kaldes i bl.a. Australien. Den giver nogle majestætiske vine, der er meget holdbare. Syrah giver nogle rige, komplekse og karakteristiske vine med kendetegn som peber, krydderi, sort kirsebær, tjære og læder. I det sydlige Rhône anvendes den bl.a. i Châteauneuf-du-Pape. I Australien brugte man i mange år Shiraz til almindelige hverdagsvine, men i de senere år er der dukket flere og flere kvalitetsvine op med Shiraz-druen – især fra gamle vinstokke i Barossa Valley. I USA har man også fået øjnene op for Syrah og dyrker den seriøst flere steder.

ZINFANDEL (rød)
Zinfandel er først og fremmest en californisk drue, der anvendes i vin derfra. Men den har de senere år fået en opblomstring også i Danmark, hvor vi kan få en del rødvine fremstillet på Zinfandel. Det er den mest plantede drue i Californien, hvor den både blandes med andre (Cabernet Sauvignon) og står alene. Den kan give en vin med meget stor fylde, stor intensitet og en del tannin, der gør den egnet til lagring.

VinTesten:

Du kan søge i VinTesten efter druetype her

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*