| Egentlig bør man vel takke en masse forbrydere og andre skumle personager
for det væld af gode vine, der i dag laves "downunder". For de første
mennesker fra den vestlige verden, der kom til Australien, var jo især straffefanger. De
blev anført af kaptajn Phillip, der blev Australiens første guvernør og i øvrigt også
Australiens første vinbonde omkring 1791. I løbet af 1800-tallet blev flere områder
henlagt til vinmarker, bl.a. på baggrund af forskellige guvernørers håb om på den
måde at dæmpe indtagelsen af rom
Især i New South Wales, Victoria og South
Australia voksede der vinmarker frem. Det var dog først i løbet af 1960erne at
Australien for alvor fik øjnene op for deres muligheder i vinproduktion og først i
70erne blev der investeret stort i moderne vinproduktion. |
|