søndag 8. december 2019
Forside >> Nyheder >> 2001 >> Top 100 fra Wine Spectator

Top 100 fra Wine Spectator

Så er amerikanske Wine Spectator på banen igen med deres årlige Top 100 vinliste. Wine Spectator’s journalister smager ca. 10.000 vine om året og ud af disse laver man så årligt en liste med de 100 bedste. Fælles for Top 100 er, at de alle har fået 90 point eller derover og de vurderes desuden efter kvalitet, pris, tilgængelighed (hvor mange flasker, der produceres) og en “oplevelsesfaktor”.

Årets vin og altså nr. 1 på listen er i år Tenuta Dell’Ornellaia 1998 fra Bolgheri i Italien. Det er således andet år i træk, at det er en italiensk vin, der vinder. Listen er præget af røde vine, idet 70 er rødvine, og vine fra de traditionelle vinlande Frankrig og Italien. Frankrig har således 40 vine med og Italien 19 vine. Af de franske vine er det Bordeaux og Rhône, der dominerer. Det skyldes især den gode årgang 1998, som Pomerol og St. Emilion i Bordeaux oplevede og det meste af Rhône.

Om Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*