10. juli 2015

emiliana natura

Der er 11 vine med i ugens vintest – et dejligt broget udvalg med lidt for en hver smag og med både ups and downs. De bedste køb er uden tvivl en duo fra Chile fra producenten, Emiliana der laver økologiske og bæredygtige vine. Det er ikke altid noget man nødvendigvis kan smage, men i disse to tilfælde er der tale om meget rene vine med en god balance, hvor man fornemmer at der ikke er tilsat al muligt.

Emiliana Natura Sauvignon Blanc 2014 er den hvide halvdel af duoen og det er en mellemfyldig vin med herlig frugt og en smag, der er aromatisk i en fin sprød balance. Nærmest elegant chile-vin. Superkøb til tilbudsprisen. Den scorer 86/100 pts. og prisen er kr. 49,00 v/6 flasker.

Den røde Emiliana Natura Malbec 2014 er en mellemfyldig vin med fin frugt og en smag, der er ret intens i det men godt afrundet i en meget ren smag. Den slutter langt med lidt lakrids og krydderi. Flot til prisen. Den scorer 87/100 pts. og prisen er kr. 49,00 v/6 flasker.

Begge vine fås hos Coop og er på tilbud netop nu.

Endelig er der også en tysker, der får 5 stjerner. Det er Wegeler Riesling Trocken 2013 fra Rheingau. Det er en mellemfyldig vin med herlig frugt og en smag, der er lidt eksotisk i det med fin syre og en god balance. Ukompliceret og let i det – lige til at skylle ned på terrassen. Dejlig vin. Den scorer 87/100 pts. og prisen er kr. 69,95 v/12 fl. hos Philipsonwine.com.

Navn Region Årgang Score Pris
Riesling Trocken – Wegeler Tyskland 2013 87 69,95 v/12
Rosé – Domaine L’Eouvière Frankrig 2014 83 49,95 v/12
Malbec – Arido Argentina 2013 87 88,00 v/6
Pinotage – Raka Sydafrika 2013 87 106,00
Rosé Port – Quevedo Portugal N/A 85 109,00
Blanc de Blancs – Domaine La Rieste Frankrig 2014 84 49,95 v/12
Natura Sauvignon Blanc – Emiliana Chile 2014 86 49,00 v/6 (tilbud)
Natura Malbec – Emiliana Chile 2014 87 49,00 v/6 (tilbud)
Barda Pinot Noir – Chacra Argentina 2013 88 129,95 v/12
Mourvedre – Raka Sydafrika 2011 90 136,00
Mater – Miali Italien 2010 88 197,00 v/6

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine