tirsdag 21. november 2017
Forside >> VinTest >> 2015 >> Stor test af Toscansk vin – Chianti og IGT

Stor test af Toscansk vin – Chianti og IGT

Denne uge byder på en stor test af forskellige toscanske vine. Der er nemlig to kategorier på programmet; Chianti og IGT.

Chianti dækker et stort område i Toscana men de bedste vine er alle koncentreret omkring 7 distrikter, der alle må tilføje områdets navn til vinen. Det mest kendte – og også bedste – område er Chianti Classico, der ligger mellem Firenze i nord og Siena i syd. Af de 12 Chianti vine, der er med i denne uges test, er de syv da også fra Chianti Classico.

Chianti er i hovedtræk lavet på Sangiovese, men op til 20% må bestå af andre rødvinsdruer. Alle druer skal komme fra distriktet. Du kan læse mere om Chianti her.

IGT står for Indicazione Geografica Tipica og bliver dels brugt om simple vine, der kommer fra området, men også om fremragende vine, der bare ikke lever op til de krav, der stilles til Chianti, Brunello m.m. Langt de fleste IGT vine fra Toscana kommer fra Chianti-området og derfor er det naturligt at have dem samlet i denne test.

Der er 16 IGT vine med i testen – både de simple, men også enkelte SuperToscanere.

Både Chianti og IGT vinene er perfekte madvine. De har næsten alle sammen et høj syreindhold, der gør dem gode ledsagere til mange retter, lige fra pasta, pizza og til mere tunge kødretter.

Som det fremgår af listen nedenfor af alle 28 vine er prisen på god toscansk vin ikke lav, men omvendt er kvaliteten gennemgående god. Jeg mindes ikke at have givet så mange vine 4 stjerner i én test før. Og så er der naturligvis enkelte – fire vine – der har fået 5 stjerner.

Den bedste vin i smagningen får også 5 stjerner, selv om den har et prisskilt på 449 kr. Og det er samtidigt den eneste Chianti-vin, der får 5 stjerner. Det er en af de bedste vine, jeg har smagt i vintesten i meget lang tid. Der er tale om Castello di Meleto 1256 Chianti Classico 2009. Det er en mellemfyldig til fyldig vin med flot, flot frugt og en smag, der er storladen og cremet med meget kirsebær og flotte, runde tanniner. Der er virkelig kælet for denne Chianti. Den bliver ekstremt længe i munden. Flot, flot vin. Den scorer 94/100 pts. og prisen er kr. 449,00 hos Vinens Verden. Prøv den!

Det bedste køb i denne uge må være PoderNuovo A Palazzone Therra 2010 – en IGT vin. Den er lavet på fire forskellige druer og er i en moderne stil. Den er mellemfyldig med flot frugt og en smag, der er intens i det, lidt krydret og med en flot blød udgang. Her er både blødhed og bid – det er godt kombineret. Virker stadig lidt ung i det. Flot vin! Den scorer 91/100 pts. og prisen er kr. 125,00 v/6 fl. hos A Vinstouw.

NavnRegionÅrgangScorePris
Chianti Montalbano – Tenuta CantagalloItalien Toscana20138579,00 v/6
Chianti Colli Senesi – Poderi del ParadisoItalien Toscana20128789,00 v/6
Chianti Colli Senesi Riserva – Poderi del ParadisoItalien Toscana201189125,00 v/6
Nipozzano Chianti Rufina Riserva – Marchesi de FrescobaldiItalien Toscana201190150,00
Nipozzano Vecchie Viti Chianti Rufina Riserva – Marchesi de FrescobaldiItalien Toscana201191225,00
Chianti Classico – Castello di VerrazzanoItalien Toscana201288110,00 v/6
Chianti Classico Contessa di Radda – GeograficoItalien Toscana201187109,00 v/6
Chianti Classico – Isole e OlenaItalien Toscana201188129,95 v/12
Chianti Classico Riserva – Castello di MeletoItalien Toscana200890149,00 v/6
Chianti Classico – Castello dei RampollaItalien Toscana201190139,95 v/12
Badia A Passignano Chianti Classico – AntinoriItalien Toscana200991349,00
1256 Chianti Classico – Castello di MeletoItalien Toscana200994449,00
Inarno – PetroloItalien Toscana20128559,95 v/12
Rosso – VerrazzanoItalien Toscana20138465,00 v/6
Bom ba ba ba – Guado al MeloItalien Toscana20118675,00 v/6
Rosso – CincianoItalien Toscana20118371,00 v/6
Non Confunditur – ArgianoItalien Toscana20128779,95 v/12
Il Castelluccio – TamburiniItalien Toscana20138575,00 v/6
Babone – MuraliaItalien Toscana20098892,00 v/6
Tilaria – Villa PincianaItalien Toscana201189109,00 v/6
Rosso – Cerca TrovaItalien Toscana201185115,00 v/6
Therra – PoderNuovo A PalazzoneItalien Toscana201091125,00 v/6
Le Redini – Tenuta Degli DeiItalien Toscana201290139,95 v/6
Villa Antinori – AntinoriItalien Toscana201191149,00 v/6
Tenuta di Castiglioni – Marchesi di FrescobaldiItalien Toscana201190160,00
Cacciacone – San GiorgioItalien Toscana200788175,00 v/6
Argirio – PoderNuovo A PalazzoneItalien Toscana201092249,00
Cavalli – Tenuta Degli DeiItalien Toscana201191249,95 v/6

Om Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*