torsdag 17. oktober 2019
Forside >> Nyheder >> 2009 >> Stor omsætning på Hospices de Beaune auktionen

Stor omsætning på Hospices de Beaune auktionen

Hospices de Beaune auktionen, der afholdes den 3. søndag i november hvert år, indbragte 5,4 mill. € – det næsthøjeste nogensinde. Og i øvrigt meget tæt på rekorden fra år 2000. Omkring 500 deltagere fra hele verden købte 799 fade vin.

I de smagninger, der blev afholdt inden auktionen, var mange købere imponeret af høj modenhed i vinene, men mange sagde, at de kan mangle struktur og tæthed i forhold til 2005-årgangen. Nogle var bekymrede over, at de hvide manglede syre.

Anthony Hanson (MW), seniorkonsulent i Christie’s International Wine afdeling sagde i en pressemeddelelse: “Den enestående kvalitet af Hospices rødvin cuvéer i 2009 sikrede, at priserne gik op, og så var der hårde kampe for de største hvide.”

Den hvide stjerne var Bâtard Montrachet Cuvée Dames de Flandres, som blev solgt for 57.750 € pr. tønde.

De fleste var enige om, at årgang 2009 nok er god men slet ikke på højde med 2005 og at den på mange måder måske mere minder om den varme 2003.

Om Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*