mandag 20. november 2017
Forside >> Nyheder >> 2008 >> Shahens egen champagne på auktion

Shahens egen champagne på auktion

To flasker Champagne 1959 Dom Pérignon rosé, som aldrig har været på det officielle marked, er solgt på auktion i USA. Champagnen blev kun fremstillet for Shahen af Iran og har således aldrig været til salg i normal distribution.

Flaskerne var en del af en samling fra den amerikanske champagne-samler Robert A. Rosania. De blev købt af en anonym byder for 84.700 $ eller små 400.000 kr. Moët et Chandon fremstillede 306 flasker af denne årgangs-rosé og alle flasker gik til Shahen af Iran i 1971 for at fejre 2.500 års jubilæet for det Persiske Rige. Rosania udtalte selv, at han havde købt seks flasker i Frankrig for en urimelig høj pris.

Richard Geoffroy, Dom Pérignons “chef de cave”, sagde at vinen er en sjælden, fantastisk og mystisk årgang, der vil inspirere skabelsen af Dom Pérignon rosé for altid.

Auktionen indeholdt også en vertikal samling af Krug Clos du Mesnil fra 1979-1996, som gik for 29.040 $ eller 135.000 kr. En flaske 1914 Pol Roger Extra Cuvée de Réserve indbragte 19.360 $ (kr. 90.000), mens en 1892 udgave af den samme champagne blev solgt for 11.495 $ (kr. 54.000).

Om Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*