mandag 20. november 2017
Forside >> Nyheder >> 2011 >> Sauternes Marathon finder sted i juni måned

Sauternes Marathon finder sted i juni måned

Det første Sauternes marathon skal finde sted i juni måned i år. De første over stregen får en magnum af Chateau d’Yquem. Op imod 1.000 løbere forventes at starte ud fra Chateau Guiraud den 4. juni til løbet, der snor sig gennem de berømte kommuner Fargues, Bommes, Sauternes og Barsac. Alle der fuldfører de 42,195 km modtager en flaske Sauternes, en medalje og en t-shirt, mens vinderne af mændenes og kvindernes kategorier vil tage hjem med deres vægt i Sauternes plus en magnum af Chateau d’Yquem.

En gruppe af lokale organisationer bakker op om begivenheden, ledet af AOC Sauternes og Barsac under præsident for organisationskomiteen, Chateau Guiraud’s direktør Xavier Planty. Det er en hovedsageligt flad rute, der vil passere mere end 30 slotte, og der er et ekstra incitament til løberne til at komme over “muren” ved 32 km, hvor Yquem ligger tæt på. Selve målstregen er på Chateau Filhot. Mange slotte planlægger at åbne deres døre på dagen, mens smagsprøver og middage også er ved at blive organiseret – herunder et kalorierigt “pasta party” før løbet.

Om Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*