11. december 2008

Salget af Champagne faldt med over 20% i oktober måned, i følge den officielle organisation CIVC. Som er resultat af finanskrisen faldt eksporten til Europa med 24% og uden for Europa med 23%. Også salget på hjemmemarkedet Frankrig faldt med 20%.

“Folk tænker mere over deres indkøb, især på luksusvarer og det påvirker champagnesalget”, siger Paul Beavis, der er direktør for Lanson i England. “November var ikke god og det ser ud som året som helhed falder mere end de 5% CIVC har forudset”, fortsætter Beavis.

Slutningen er året er ekstremt vigtigt for Champagne, da det tæller for mere end 2/3 af hele årets salg. Flere i Champagne mener, at krisen kommer på et godt tidspunkt, for det kan presse druepriserne ned på et mere fornuftigt niveau. “Det er måske hårdt på den korte bane, men det er godt for Champagnes fremtid, for kvaliteten og for kunderne”, siger Charles Philipponnat, direktør for champagnehuset af samme navn.

I Danmark mangler vi endnu at se priskrigen bryde ud på Champagne. Måske det kommer lidt tættere på jul?

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine