27. juni 2012

Så er vi nået til rosévinene i den sidste af forårets temasmagninger. Egentlig hedder det rosé til grill, men denne sammensætning er ikke det bedste match efter min overbevisning. Rosé er aldrig fadlagret og fadet yder nu grillet kød og fisk det bedste modspil.

Så i stedet ser vi på rosévinene som en sommervin, der har andre anvendelsesmuligheder som terrassevin, frokostvin og vinen til lette retter.

Det gode ved rosévine er, at de sjældent er dyre og som regel er nemme at gå til. Til gengæld mangler de så lidt dybde og kompleksitet. Der er tre vine, der får 5 stjerner i ugens smagning.

Sogno di Ulisse Rosato 2011 er en mellemfyldig vin med god frugt og en meget frugtig smag, der samtidig er intens og frisk. Her er masser af smag og den fylder godt uden den mister balancen. Dejlig rosé. Den scorer 87/100 pts. og prisen er kr. 79,00 hos Vinens Verden.

Bernard Magrez Douce Vie Rosé 2011 er en klassisk rosé fra Provence. Den er mellemfyldig med fin frugt og en smag, der er elegant og frisk i det i en harmonisk velsmag. Og så slutter den dejligt langt. Flot rosé. Den scorer 87/pts. og tilbudsprisen er kr. 75,00 hos H.J. Hansen Vin.

Endelig er der en spændende rosé fra Portugal, Quinta da Espiga 2011. Det er en mellemfyldig vin med god frugt og en smag, der er frugtig og bærfyldt med lidt krydderi. Meget behagelig og velsmagende. God til prisen på kr. 55,00. Den forhandles af Portugisisk Vinkælder.

Navn Region Årgang Score Pris
Eva’s
Rosé – Højbakke Vingård
Danmark 2010 81 70,00
Terrasses
Rosé – Chateau Pesquié
Frankrig
Rhône
2011 85 59,95
v/12
Rosé
– Chateau Guiot
Frankrig
Rhône
2011 85 55,00
v/6
Reserve
du Chateau – Chateau de Bregancon
Frankrig 2011 87 99,95
v/12
Rosato
– Sogno di Ulisse
Italien 2011 87 79,00
Terre
Promise – Chateau Henri Bonnaud
Frankrig 2011 88 84,95
v/6 (tilbud)
Vinho
Rosé – Vinha da Defesa
Portugal 2010 86 79,00
Vinho
Rosé – Vida Nova
Portugal 2010 88 100,00
Rosé
– Chateau des Eyssards
Frankrig 2011 85 54,95
v/6
Rosé
– Laurent Miquel
Frankrig 2010 86 65,00
Rosé
– Tarani
Frankrig 2010 84 59,00
v/6
Douce
Vie Rosé – Bernard Magrez
Frankrig 2011 87 75,00
(tilbud)
Alamos
Malbec Rosé – Catena
Argentina 2011 84 49,95
v/12
Rosé
– Quinta da Espiga
Portugal 2011 86 55,00
Rosé
– Quady North
USA 2010 87 100,00

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine