onsdag 22. november 2017
Forside >> Nyheder >> 2008 >> Romanée-Conti for 2,5 mill .kr.

Romanée-Conti for 2,5 mill .kr.

En samling af 27 fl. Domaine de la Romanée-Conti er blevet solgt for 2,5 mill. kr. Højst sandsynligt en rekord for et samlet salg af et enkelt lot Romanée-Conti. Sælger var den engelske vinhandler Antique Wine og køberen en entrepreneur fra Beijing i Kina.

Det er svært at sige om der er tale om en rekord, da mange vine fra Domaine de la Romanée-Conti ofte skifter hænder i private handler. Men der er meget få offentlige handler, hvor vinene er solgt til mere end 100.000 kr. flasken. En amerikansk vinhandler fortæller dog Decanter.com, at han har oversteget den flaskepris mange gange.

Stephen Williams, direktør i Antique Wine Company, siger, at prisen viser, at markedet for fin vin stadigt har det godt på trods af den internationale kreditkrise. Den lave dollar spiller givet ind, da det har gjort det interessant for mange vinhandlere at købe vin i USA hos samlere og sælge dem videre til europæere eller asiater – specielt kinesere.

Om Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*