26. februar 2007

12 flasker – 6 hvide og 6 røde – var på bordet i ugens test. Men 2 af dem måtte udgå, da deres korkprop havde smittet vinen med TCA – også kaldet propsyge. Ærgeligt at noget som simpelt som en lukkemetode skal kunne ødelægge en vin. Nå, men tilbage var så 5 hvide vine og 5 røde.

Blandt de hvide var 4 oversøiske chardonnay’er. Før i tiden var oversøisk chardonnay ofte smurt ind i cremet fad i en næsten sødlig stil, men min fornemmelse er, at det er lidt på retur. Det kan dog ikke bekræftes i to af dagens vine, der indeholder uforholdsmæssig meget egefad. Gravitas Chardonnay Reserve 2005 fra New Zealand er dog en dejlig undtagelse. Jovist har vinen fået fadlagring, men den er flot integreret i vinen, som samtidigt er dejlig mineralsk. Den scorer 88/100 pts. og prisen er kr. 109,95 v/12 fl. hos Philipson Wine.

Ugens bedste vin er rød og det er samtidigt den eneste vin, der får 5 stjerner for et godt forhold mellem pris og kvalitet. Det er en vin fra USA’s nordvestlige hjørne, Washington State. Chateau Ste. Michelle Syrah 2004 er en mellemfyldig til fyldig vin med flot, flot frugt og en blød, lækker næsten cremet smag, der holdes godt oppe af en fin fadlagring. Her er balance i tingene, så vinen aldrig bliver tung – bare lækker! Den scorer 89/100 pts. og prisen er kr. 118,00. Find en forhandler på www.wine.dk.

Navn Region Årgang Score Pris
Pinot
Grigio – Vigneto Novali
Italien 2005 86 89,95
v/12
Chardonnay
Barrancas – Finca Flichman
Argentina 2006 83 59,00
Chardonnay
– Rayun
Chile 2006 84 50,00
Corralillo
Chardonnay Reserve – Matetic
Chile 2004 84 48,85
v/12 (medl.pris)
Chardonnay
Reserve – Gravitas
New
Zealand
2005 88 109,95
v/12
Syrah
– Finca Antigua
Spanien 2004 86 67,00
v/3
Syrah
– Chateau Ste. Michelle
USA 2004 89 118,00
Classic
Reserve Carmenere – Leyda
Chile 2006 86 64,00
Saint
Romanée – Didier Cornillon
Frankrig
Rhône
2004 85 75,00
v/6
Les
Terrasses – Chateau Pesquié
Frankrig
Rhône
2003 85 59,95
v/12

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine