mandag 20. november 2017
Forside >> VinTest >> 2014 >> Pinsevine i vintesten

Pinsevine i vintesten

Egentlig tror jeg ikke, at begrebet pinsevine findes –  en søgning i Google giver i hvert fald ikke mange resultater – men da det nu er pinse, så lad os bare kalde vinene i ugens test for pinsevine.

Som det ikke umiddelbart kan læses ud af de testede vine, måtte to flasker udgå af testen. Den ene var en portugisisk hvidvin fra Douro, der var helt oxideret og den anden var en Barolo, der desværre havde prop. Det er efterhånden meget sjældent at det sker, at vine er dårlige, så denne uge er noget af et særsyn.

Men tilbage til de vine, der klarede cut’et til selve testen. Det er alle jævne til gode vine med points fra 83 til 88 og som også til prisen er ganske gode – der er dog ingen, der kommer op på 5 stjerner.

En af de bedste er en vin fra Beaujolais, som meget sjældent er en gæst i vintesten og jeg må også indrømme, at jeg meget sjældent selv drikker vin fra Beaujolais – faktisk burde jeg skrive aldrig. Den lette og frugtige stil, som de fleste vine fra Beaujolais har, er aldrig rigtig slået an hos mig. Men ugens vin er anderledes seriøs og har endda en del år på bagen og er fra 2008.

Domaine Labruyere Moulin-A-Vent Grande Cuvée 2008

Egentlig tror jeg ikke, at begrebet pinsevine findes –  en søgning i Google giver i hvert fald ikke mange resultater – men da det nu er pinse, så lad os bare kalde vinene i ugens test for pinsevine. Som det ikke umiddelbart kan læses ud af de testede vine, måtte to flasker udgå af testen. ...

Bedømmelse

Antal Stjerner
Score:
88 pts.
Område:
Frankrig - Beaujolais
Type:
Rødvin - Gamay
Pris:
100,00 v/6 fl.

Fin Beaujolais vin

Beskrivelse: Lavet på 100% Gamay. Rød farve. Ikke så intens duft af bær, lidt peber. Mellemfyldig vin med fin frugt og en smag, der er elegant og meget velsmagende. Den er dejlig saftig og uden stikkende kanter. Seriøs frugtsaft! Vinen passer godt til lette kødretter.

Brugerbedømmelser: Bliv den første ...
80
NavnRegionÅrgangScorePris
Sauvignon Blanc – Constantia GlenSydafrika20128669,00 v/6
Blanco – NietroSpanien20128355,00
La Segreta – PlanetaItalien20128785,00 (tilbud)
Monastrell – Honoro VeraSpanien20138569,00 v/6
Paquito Choco Latero – La MuntanyaSpanien200987119,95 v/6
Bordeaux Superieur – Chateau Roc de LevrautFrankrig Bordeaux20128890,00 v/6
Moulin-A-Vent Grande Cuvée – Domaine LabruyereFrankrig200888100,00 v/6

Om Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*