10. september 2012

Denne uge er helliget en temasmagning af hvidvin fra Østrig. Der er ikke indleveret så mange flasker, så det bliver en lille og overskuelig smagning.

De bare 8 flasker er måske også et udtryk for, at østrigsk hvidvin ikke står forrest på hylden hos vinhandleren og heller ikke i din og min vin-bevidsthed. Og det er ærgerligt for østrigsk hvidvin og vin generelt har meget at byde på.

Når vi taler hvidvin er det største udvalg først og fremmest tørre vine fremstillet på fortrinsvis to druer; Riesling og Grüner Veltliner.

Stilmæssigt er det lidt samme typer; de fadlagres ikke og de har begge en ret kraftig syrestruktur, der gør vinene friske og sprøde i det. Samtidigt er begge druer dygtige til at opsuge, de egenskaber som jord og klima giver (terroir), og det giver mange gange et lidt mineralsk præg over vinene.

Forskellen er især, at Grüner Veltliner ofte har en del blomster og krydderi i duft og smag, mens riesling er mere æble og citrus samt ikke mindst petroleum, når alderen tager til.

Og apropos alder, så har jeg meget lidt erfaring med hvor længe østrigsk Riesling og Grüner Veltliner kan holde. Jeg har nok været lidt konservativ men mit bud er 5-10 år for de bedste. Kvalitetsniveauet og i øvrigt også prisniveauet er forholdsvist højt for de vine, der er testet.

Der er en enkelt, der får de 5 stjerner og det er Türk Grüner Veltliner Kremser Weinberge 2011. Den har en lys gulgrøn farve og en intens duft af æble, lidt krydderi og lidt blomst. Det er en mellemfyldig vin med flot frugt og en smag, der har god rundhed og fylde sammen med fin syre. Meget harmonisk og skøn at gå til. Den scorer 89/100 pts. og prisen er kr. 110,00 hos Malbeck.

Navn Region Årgang Score Pris
Grüner
Veltliner – Rosenhof
Østrig 2011 86 75,00
v/6
Nussbaum
Grüner Veltliner – Vorspannhof Mayr
Østrig 2011 88 100,00
Grüner
Veltliner Strassertal – Johann Topf
Østrig 2011 87 100,00
Grüner
Veltliner Kremser Weinberge – Türk
Østrig 2011 89 110,00
Grüner
Veltliner Frechau – Türk
Østrig 2011 91 260,00
Vom
Löss Riesling – Vorspannhof Mayr
Østrig 2011 88 120,00
Riesling
Wechselberg – Johann Topf
Østrig 2007 90 155,00
Kremser
Marthal Riesling – Vorspannhof Mayr
Østrig 2011 90 160,00

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine