onsdag 28. juni 2017
Forside >> Nyheder >> 2014 >> Nyt dansk vinmagasin – måske!

Nyt dansk vinmagasin – måske!

Et nyt dansk trykt vinmagasin er i støbeskeen og vil udkomme i februar måned, hvis alt går efter planen. Bladet kaldes VANG og bagmændene bag er Michael Weinmensch, Anders Busk og Tue Bach, der også står bag bloggen/firmaet, Vinsvin.

Bladet skal være uafhængigt og nytænkende og vil forsøge at udkomme uden annoncekroner og censurerede anmeldelser. Samtidigt skal det være gratis og altså trykkes. Nu vil den opmærksomme læser nok tænke – hvem betaler så?

VANG vinbladOg det er her vi alle sammen kan komme ind i billedet. VANG finansieres nemlig af crowdfunding – altså finansiering baseret på frivillige bidrag. Det foregår via platformen Boomerang, hvor alle bidrag er velkomne. Der skal 15.000 kr. til at få finansieret projektet, så hvis VinForums læsere blot støtter lidt op omkring projektet, så er det snart på plads. Du får selvfølgelig bladet som tak for hjælpen og sågar også en flaske vin!

Støt projektet her – VinForum har selvfølgelig allerede givet sit bidrag…

Selv skriver de om bladet:

Vores mål er at være højpandede og kritiske ­ og pakke det ind i underholdende cellofan. Vi vil gerne beskrive oplevelsen ved at drikke vin. Og hvis vi ikke selv kan, skal vi sgu nok finde nogen, der kan. Vi vil gerne gøre dig klogere og tørstigere. Og vi vil også gerne give dig nogle flotte billeder at kigge på, men du skal nok ikke regne med glittet papir og parfumeprøver. Til gengæld kommer der måske et digt om Bourgogne.

Faktisk er vi ret overbevist om, at VANG bliver lige præcis sådan et blad, vi selv gerne vil læse.

Du kan også følge projektet på Facebook.

Om Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*