10.
juni 2011
Ny website scorer vin efter sundhedsmæssige egenskaber
Et nyt system for evaluering af vin baseret på dens helsebringende egenskaber er
blevet lanceret af onlineforhandleren, Vinopic. Vinopic analyserer og scorer vin ved at
anvende en skala, der rangerer faktorer såsom deres indhold af polyfenoler, især
procyanidiner - anti-oxidanter, der kan beskytte mod faren for forskellige sygdomme -
såvel som negative faktorer som høje mængder af alkohol, sulfitter og sukker.
Roger Corder, professor i eksperimentel terapi på William Harvey Research Institute i
London og en partner i webbutikken siger, at der er behov for "en ny standard".
"Alt for ofte hjælper smageskemaer eller etiketter ikke forbrugerne med at træffe
informerede valg."
Derfor har Corder, som også har skrevet bogen The Wine Diet, udviklet en særlig
kvotient. Den belønner en velstruktureret vin med sunde tanniner - i modsætning til
overmodne druer eller for stor afhængighed af egefad - og straffer høj alkohol. "Vi
er nødt til at have en dialog med vinproducenter om niveauet af alkohol i vin,"
siger han. "Forbrugerne skal have valgmuligheder, men får dem ikke."
De anbefalede vine er også smagt og vurderet af Rosemary George MW og på baggrund af
begge oprettes en "Vinopic score" Når vinen anmeldes af forbrugerne indgår
denne også i scoren.
Du kan se Vinopic her:
http://www.vinopic.com