8.
april 2011
Vinfestival i Hillerød
Den anden udgave af Nordsjællands Gourmet- og Vinfestival afholdes lørdag den
16. april 2011. Festivalen finder sted i Støberihallen i Hillerød og åbnes af
Hillerøds borgmester Kirsten Jensen. Festivalens formål er først og fremmest at
præsentere det spændende udvalg af vine og delikatesser, som findes hos vinimportører,
vinforretninger, vingårde og specialhandlende af eksempelvis ost, brød, chokolade, olier
og meget mere. Der er opbakning fra 24 udstillere og der ventes 400-500 gæster.
Festivalen arrangeres af Lars Møller og Steen Rasmussen fra The Wine Company, som
også står bag Rhône-vinfestivalen. Man har mulighed for at smage sig igennem et stort
udbud af vine, øl og delikatesser, som er på markedet i det nordsjællandske, ligesom
man også kan købe varerne. Endvidere gennemføres en publikumskåring af festivalens
bedste hvide og røde vin (diplomer overrækkes ved festivalen).
Billedsalget er i fuld gang - du kan læse mere på www.nordvinfestival.dk.