4.
december 2009Den nye Cru Bourgeois er på plads
Den nye Cru Bourgeois klassifikation er blevet officielt ratificeret af det
franske landbrugsministerium. Det betyder, at fra 2008-årgangen og fremefter vil Cru
Bourgeois kunne vises på vinetiketter fra Médoc. Men denne klassificering er anderledes;
det er en garanti for kvalitet, snarere end en egentlig klassificering. Slottene skal
anmode om klassifikation hvert år alt bliver kontrolleret af Bureau Veritas, en
uafhængig organisation.
Før vinen kommer markedet skal den blindsmages. Dette vil ske omkring to år efter
høsten, altså 2010 for 2008-årgangen. Formanden for Alliance Cru Bourgeois,
Frédérique de Lamothe, siger, at hun er overbevist om det var "et fremragende
resultat for slottene og forbrugerne."
490 slotte ansøgte om at få den oprindelige 2003-klassifikationen, men kun 247 fik
den tildelt, hvorefter hele klassifikationen blev annulleret på grund af juridiske
tvister.
Denne gang har omkring 300 slotte ansøgt om Cru Bourgeois. Selv om den officielle
liste over deltagere ikke vil blive offentliggjort før i begyndelsen af 2010, skønnes
det, at flere af de tidligere Cru Bourgeois Exceptionnel slotte vil holde sig væk fra det
nye system.