| 24.
september 2004: Fusion i vinglas-verdenen: Riedel køber Spiegelau To af de mest kendte mærker indenfor vinglas bliver nu til ét
firma. Det østrigske glasfirma Riedel, hvis glas til vin går for at være blandt de
bedste i verden, har købt en af hovedkonkurrenterne, det tyske F.X. Nachtmann A.G.
Nachtmann er nok ikke så kendt i den brede offentlighed, men det er Nactmann, der ejer
Spiegelau. Købet gør Riedel til den største producent af vinglas i verden med en
fremtidig omsætning på ca. 1,6 mia. kr. og 1.900 medarbejdere.
Riedel har ingen planer om fyringer eller
rationaliseringer og vil fortsætte med at producere glas fra Spiegelau, der har
eksisteret siden 1521. Til priser på 50-100 kr. er Spiegelau's maskinblæste glas
billigere end de fleste Riedelglas, så med de to mærker kan Riedel nu dække flere
segmenter på markedet.
|