| 26.
november 2004: Franske vinproducenter vil lægge sag an mod staten pga. anti-alkohol
reklamer Franske vinproducenter er i
oprør over en reklamekampagne mod alkohol, som den franske regering har indledt tidligere
på måneden og som umiddelbart henviser til vin.
 |
|
| Den nye reklamekampagne
viser, at tiden er ved at løbe ud for de, der drikker alkohol. |
|
|
Den 23, november meddelte en gruppe af 127
Bordeaux-producenter, at hvis ikke kampagnen bliver stoppet senest den 8. december, vil de
sagsøge staten i stedet, for at få den stoppet. Samtidig er den 8. december udråbt til
officiel protestdag mod regeringens kampagne, som "miskrediterer et produkt, der
altid er blevet anset som en integreret del af fransk kultur."
Ud over at få kampagnen stoppet vil producenterne også
sagsøge for at få erstatning for det økonomiske tab, de lider på grund af kampagnen.
Alain Raynaud som ejer slottene Quinault i St. Emilion,
La Fleur de Gay og La Croix de Gay i Pomerol kalder annoncerne, der fastslår at alkohol
giver kræft, for "uærlige, skandaløse og falske". Hovedtemaet i kampagnen er:
"Dag efter dag registrerer din krop hvert et glas du
drikker", og dermed antyder den at selv et moderat indtag er skadeligt. Mens de
fleste videnskabelige undersøgelser viser, at et moderat forbug kan være gavnligt.
Kampagnen kommer på et meget dårligt tidspunkt for
fransk vinindustri. De fleste distrikter slås med overproduktion, prisfald, lav dollar,
skarp konkurrence fra udlandet og et i forvejen faldende vinforbrug i Frankrig.
|