| 2.
december 2004: Bordeaux svarer igen og lancerer ny marketingkampagne Fransk vin generelt og Bordeaux-vin i særdeleshed har faldende
markedsandele over alt og er udsat for et stort pres for øjeblikket. Men nu slår
Bordeaux igen med en ny marketingkampagne. Det er Conseil Interprofessionel du Vin de
Bordeaux (CIVB), der har lanceret en kampagne med sloganet "100 Bordeaux vine til
under 15". "Mange tror nemlig at Bordeaux-vin er meget dyr, men faktisk er
det kun 5% af dem, der koster over 15", udtaler CIVB's præsident Christian
Delpeuch.
CIVB har ladet 5 franske vinmagasiner om at vælge de 100
vine til kampagnen, som bliver præsenteret på pressekonferencer i London, New York,
Montreal, Toronto, San Francisco, Chicago, Bruxelles, Tokyo, Shanghai og Moskva.
70% af CIVB's årlige budget på 21 mill. går til
annoncering og promotion. Organisationen planlægger at oprette 20 "smageskoler"
for professionelle uden for Frankrig i de næste 5 år. Men annoncering alene er næppe
nok til at få Bordeaux ud af krisen. En kraftig reduktion i vinproduktionen i området,
skal også gennemføres ved hive vinstokke op og lade vinbønder pensionere med en slags
"braklægningsstøtte".
|