Butik Nyheder VinFirmaer VinAuktion VinTesten Din Vinkælder
Blog Forum & Chat Vinens ABC Kalender VinForum Klub Affiliate Program
logo_forside.jpg (11380 Byte)
nyheder.gif (3373 Byte)

  Forside > Nyheder > December 13

Muligheder

Nyheder fra 1999

Nyheder fra 2000

Nyheder fra 2001

Nyheder fra 2002

Nyheder fra 2003

Nyheder fra 2004

Nyheder fra 2005

Nyheder fra 2006

Nyheder fra 2007



 


Nyheder - December 2003

18. december 2003: Moueix går til angreb mod overkoncentration

Christian Moueix, ejeren af bl.a. Château Petrus, er kritisk over for de nye ekstreme vine fra Bordeaux og Spanien. Her er det blevet mode at fjerne mange drueklaser fra vinstokken, så man "overkoncentrerer" vinen, der dermed efter Moueix' mening bliver ubalanceret og udrikkelig. Dette udtalte Moueix ved et møde i London for nylig. "Et af mine største kritikpunkter ved moderne vine er, at de er meget vanskelige at drikke. Der er en tendens i Bordeaux og Spanien til kun at efterlade 3-4 drueklaser på vinstokken. Resultatet er vine, der gør sig godt i smagninger, men som er udrikkelige", sagde Moueix og sluttede med at sige: "Lad være med at drikke moderne vine!"

I øvrigt var Moueix af den holdning, at årgang 2003 i Bordeaux er "perfekt" og hvis en producent ikke kan lave god vin fra årgangen, er det producentens egen skyld. Overdreven brug af nyt egefad fik også et par ord med på vejen. "Folk tror at vinen er bedre, hvis den smager af egefad. For mig er egetræ en forkert smag - vin skal smage af frugt."