mandag 20. november 2017
Forside >> VinTest >> 2013 >> Nye vine fra Washington til Vinens Verden

Nye vine fra Washington til Vinens Verden

Vinens Verden i Odense, som altid har været en af frontløberne med vin fra Washington State, fornyer du porteføljen med agenturet for Long Shadows Winery i Walla Walla.

Long Shadows, der på mange måder er en pendant til sportsverdenens “all-star” hold, er skabt af vin legenden Allen Shoup, der om nogen har kastet en lang skygge over opbygningen af Washington State som vinregion i verdensklasse.

Som CEO igennem 20 år for det, der i dag er kendt som Chateau Ste. Michelle Estates, var Allen Shoup manden, der kreerede partnerskabet mellem Toscanas Piero Antionri og Chateau Ste. Michelle, der resulterede i den amerikansk dyrkede “super toscaner”, Col Solare.

På samme måde var Allen Shoup manden, der viste vejen for Washington State Riesling med partnerskabet mellem Mosels Dr. Ernst Loosen og Chateau Ste. Michelle, der resulterede i Riesling Eroica vinen.

Da Allen Shoup lod sig pensionere fra jobbet som CEO hos Chateau Ste. Michelle i 2000, var han fast besluttet på at udbygge sin vision med at bygge partnerskaber med internationale topvinmagere, der hver især er respekteret deres vinområde. Som en start på projektet i 2002 kontaktede Allen Shoup vinmagere, der ikke alene var berømte for kvaliteten af deres vine, men også for deres kunnen med specifikke druesorter.

Tilbuddet fra Allen Shoup var enkelt: Han stod for konstruktionen og finansieringen af et state of the art vineri, der indfriede ethvert individuelt ønske fra vinmagerne, og tilbød dem samtidig medejerskab. Idéen var at gøre hver enkelt vinmager til partner, frem for konsulent, og de forpligtede sig samtidig til at komme til Washington for at udvælge vinmarker, druer, og ultimativt producere hver deres egen individuelle vin.

Hvem er vinmagerne så?

Følgende vinmagere er i dag medejere og ansvarlige for hver sin vin under Lings Shadows paraplyen:

Armin Diel fra Schlossgut Diel, Burg Layern i Nahe
Diel familien har været vinavlere på Schlossgut Diel siden 1802, hvor de producerer Riesling vine i topklasse. Armin Diel producerer Poets Leap Riesling på tysk plantemateriale plantet i Long Shadows vingarden “The Benches”, hvor vinstokkene står plantet på spektakulære terrasser over Columbia River.

Ambrogio og Giovanni Folonari fra Tenuta di Nozzole og Tenute del Cabreo i Toscana
Folonari familien har dyrket vin i Toscana siden 1800 tallet. Ambrogio Folonari var president for Ruffino, der oprindeligt blev købt af hans bedstefar. I 2000 forlod Ambrogio, og sønnen Giovanni, Ruffino for at koncentre-re sig familiens små topejendomme, heriblandt Tenuta di Nozzole og Tenute del Cabrero.

Ambrogio & Giovanni Folonari producerer “super toscaneren”, Saggi, fremstillet af 45 % Sangiovese, 40 % Cabernet Sauvignon og 15 % Syrah, primært fra marker i Horse Heaven Hills, Red Mountain og Yakima Valley.

Michel Rolland, Pomerol
Formentlig den mest indflydelsesrige nulevende vinmager og konsulent i dag. Foruden sine egne ejendomme, heriblandt Le Bon Pasteur i Pomerol, er Michel Rolland kendt og respekteret som konsulent for mere end 100 vinerier verden over. Michel Rollands vine er typisk efterspurgte for deres rige frugt, silkeagtige struktur og bløde tanniner.

Michel Rolland fremstiller den Merlot baserede Pedestal. Siden den første årgang i 2003 har Merlot udgjort mellem 75 og 86 % af Pedestal. De resterende druer er Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Petit Verdot og Malbec. Druerne stammer fra marker på Red Mountain, Wahluke Slope og Horse Heaven Hills.

John Duval fra John Duval Wines i Barossa Valley
Med mere en 29 årgange bag sig, og heraf 16 år som vinmager på Penfolds ikoniske Grange Hermitage er John Duval anerkendt som en af verdens bedste vinmagere, når det gælder Syrah.

John Duval fremstiller sin Sequel Syrah fra druer høstet i The Benches marken og fra marker i Horse Heaven Hills, samt Boushey vinmarken i Yakima.

Randy Dunn kendt for sine Dunn Howell Mountain Cabernets i Napa Valley
Randy Dunn købte i 1978 sine 14 acres på Howell Mountain i Napa Valley og frigav i 1988 den første årgang af, hvad der i dag er en af den nye verdens mest ikoniske Cabernet Sauvignon baserede vine: Dunn Howell Mountain Cabernet Sauvignon.

Randy Dunn sår bag Feather Cabernet Sauvignon, der fremstilles 100 % af Cabernet Sauvingon druer fra The Benches, Horse Heaven Hills, Weinbau vingården på Wahluke Slope samt fra marker på Red Mountain.

Augustin Huneeus Sr. og Philippe Melka
Den chilensk fødte Augustin Huneeus var oprindeligt CEO på det dengang lille bitte Concha y Toro vineri i Chile. Efter at have bygget Cocha y Tore til en af Chiles største producenter, flyttede han til Californien, hvor han var manden bag Franciscan vineyards. Augustin Huneeus residerer og ejer i dag Quintessa Estate Winery i Rutherford i Napa Valley. Til sit Long Shadows projekt er Augustin Huneeus teamet op med den franskfødte Philippe Melka, der har erfaring fra Château Haut Brion og Château Petrus, samt fra Dominus Estate, Bryant Family m.fl. i Napa Valley.

Sammen fremstiller Augustin Huneeus og Philippe Melka, Pirouette, der er et Bordeaux blend drevet af Ca-bernet Sauvignon med små mængder af Merlot, Cabernet Franc, Petit Verdot og Malbec. Druerne stammer fra The Benches, fra marker på Wahluke Slope og fra gamle vinstokke i Sagemoor vineyard.

Allen Shoup og Gilles Nicault
Washington State ildsjælen Allen Shoup, er foruden at være “master mind” bag projektet, sammen med Gilles Nicault ansvarlig for Chester – Kidder. Gilles Nicault, der oprindeligt er fra Rhône i Frankrig og tidligere vin-mager på Washington States ikoniske Woodward Canyon, er resident winemaker på Long Shadows. Gilles svæver over vandene på samtlige vine, og er hver enkelt vinmagers forlængede arm året igennem. “..Jeg vidste at det var en “once in a lifetime chance” at arbejde med så mange mestre på en gang. Og det har været en fan-tastisk udfordring, der har lært mig, at der ikke findes een måde at fremstille store vine på. Der er ikke to vin-magere der er ens…”, siger Gilles Nicault.

Chester – Kidder, der har taget navn fra Allen Shoups bedsteforældre, fremstilles af overvejende af Cabernet Sauvignon og Syrah med små mængder af Petit Verdot og Cabernet Franc. Druerne sources på Red Mountain og på det nærved liggende Candy Mountain, samt på Wahluke Slope, i Horse Heaven Hills og Walla Walla dalen.

Long Shadows vinene koster mellem kr. 199,- og 469,- pr. flaske og de fås hos Vinens Verden.

Om Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*