onsdag 22. november 2017
Forside >> Nyheder >> 2011 >> Ny website scorer vin efter sundhedsmæssige egenskaber

Ny website scorer vin efter sundhedsmæssige egenskaber

Et nyt system for evaluering af vin baseret på dens helsebringende egenskaber er blevet lanceret af onlineforhandleren, Vinopic. Vinopic analyserer og scorer vin ved at anvende en skala, der rangerer faktorer såsom deres indhold af polyfenoler, især procyanidiner – anti-oxidanter, der kan beskytte mod faren for forskellige sygdomme – såvel som negative faktorer som høje mængder af alkohol, sulfitter og sukker.

Roger Corder, professor i eksperimentel terapi på William Harvey Research Institute i London og en partner i webbutikken siger, at der er behov for “en ny standard”. “Alt for ofte hjælper smageskemaer eller etiketter ikke forbrugerne med at træffe informerede valg.”

Derfor har Corder, som også har skrevet bogen The Wine Diet, udviklet en særlig kvotient. Den belønner en velstruktureret vin med sunde tanniner – i modsætning til overmodne druer eller for stor afhængighed af egefad – og straffer høj alkohol. “Vi er nødt til at have en dialog med vinproducenter om niveauet af alkohol i vin,” siger han. “Forbrugerne skal have valgmuligheder, men får dem ikke.”

De anbefalede vine er også smagt og vurderet af Rosemary George MW og på baggrund af begge oprettes en “Vinopic score” Når vinen anmeldes af forbrugerne indgår denne også i scoren.

Du kan se Vinopic her:

http://www.vinopic.com

Om Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*