28. februar 2008

Cru Bourgeois klassifikationen i Bordeaux er igen vakt til live og genopstår i 2009. Det blev besluttet på et møde i sidste uge. Alliancen bag Cru Bourgeois har på mødet lagt grunden til de nye regler, hvor 275 slotte indledningsvist er med. 180 af disse var med i den ugyldige klassifikation fra 2003.

Alle slotte i Medoc er velkomne til at deltage i Alliancen og kan potentielt også senere blive klassificeret som Cru Bourgeois. Men mange regler bliver ændret. Cru Bourgeois slotte skal fremover følge bestemte produktionsregler og gennemgå uafhængige kvalitetstest for at kunne blive i klassifikationen. Reglerne er ikke helt færdiggjorte, men vil bl.a. indeholde minimumskrav til fade og gæringskar samt et minimumskrav om mindst 18 måneders lagring på egefade. Disse regler kan dog vise sig for omkostningstunge for mange slotte.

Der bliver ingen Cru Bourgeois Superieur eller Cru Bourgeois Exceptionnel lige med det samme. Man starter fra bunden og vil bygge langsomt op. Den første revision vil blive afholdt i september 2008 og de første prøvesmagninger i januar 2009. Så den første årgang, der potentielt kan have et officielt “Cru Bourgeois” på etiketten, bliver 2007.

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine