lørdag 18. november 2017
Forside >> VinTest >> 2014 >> Masser af vanillesødme

Masser af vanillesødme

Jeg har fået valgt en række rødvine i denne uge, hvor der ikke er sparet på fadlagringen. Og af den slags, hvor vinene får en meget heftig smag af vanille. Om der er tale om rigtig fadlagring eller træspåner er svært at sige, men i hvert fald kammer en del af vinene noget over. Og følgere af min vintest ved, at jeg ikke er bange for at rose oversøiske og moderne vine, så det er ikke fordi, jeg normalt ikke kan klare lidt vanille i vinene. Men i denne uge er det for meget!

Ugens vin er bestemt også moderne i stilen og har også en god fadlagring, men her er det velintegreret og dominerer ikke smagen. Der er tale om en argentinsk malbec fra vingården Vina Alicia. Vingården blev oprettet i 1998 af Alicia Mateu Arizu og hun laver vinen sammen med sønnen Rodrigo Arizu.

Produktionen er ikke stor. Man har en 10 ha stor vinmark, hvor der er plantet Malbec, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot, Petit Verdot og nogle sjældne typer på disse kanter; Nebbiolo, Grenache Noir, Carignan, Albariño og Savagnin. Der laves omkring 100.000 flasker om året, hvoraf størstedelen eksporteres.

Du kan læse anmeldelsen af Vina Alicia Paso de Piedra Malbec 2010 her:

Jeg har fået valgt en række rødvine i denne uge, hvor der ikke er sparet på fadlagringen. Og af den slags, hvor vinene får en meget heftig smag af vanille. Om der er tale om rigtig fadlagring eller træspåner er svært at sige, men i hvert fald kammer en del af vinene noget over. Og ...

Bedømmelse

Antal Stjerner
Score:
90 pts.
Område:
Argentina - Mendoza
Type:
Rødvin - Malbec
Pris:
100,00 (tilbud)
Vinhandler:
Malbeck

Intens Malbec

Beskrivelse: Mørk rød farve. Intens duft af mørke bær, lidt blomme og krydderi. Mellemfyldig vin med flot frugt og en intens smag, der er lidt ristet i det med en markant fadlagring - dog uden det kammer over. Ret lang slutning - igen ristet og med lidt lakridssødme. Dejlig intens vin. Til tilbudsprisen er det et superkøb oveni. Vinen passer godt til gode bøffer.

Brugerbedømmelser: Bliv den første ...
100
NavnRegionÅrgangScorePris
Le Cirque – Tautavel VingrauFrankrig20118659,95 v/12
Stylo Old Vines – Agustin CuberoSpanien20128459,00 v/6
Seis – Paco GarciaSpanien Rioja20128665,00 v/6
La Bella Addormentata – Gran SassoItalien20128464,95 v/6
Corbieres – Chateau LamyFrankrig20128669,00 v/6 (tilbud)
Paso de Piedra – Vina AliciaArgentina201090100,00 (tilbud)
Estate Malbec – Humberto CanaleArgentina201388119,00

Om Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*