onsdag 28. juni 2017
Forside >> Blog >> Mange vinreoler på det danske marked

Mange vinreoler på det danske marked

Der er efterhånden mange forskellige vinreoler på det danske marked. Sådan har det ikke altid været. Da jeg startede VinForum i 1997 kunne man stort set kun få en rimelig vinreol i Ikea og og så nogle meget eksklusive amerikanske af slagsen.

Siden er der sket meget. Vin er blevet meget mere populært og flere går i dag op i vin end for blot nogle få år siden. Det har medført at mange også er interesseret i at opbevare deres vin ordentligt og ikke mindst at det skal se godt ud, når vinen skal vises frem. Her kommer vinreolen naturligt ind i billedet. Og det har medført nærmest et boom af forskellige vinreoler på det danske marked.

boxx vinreolEn af de første udbredte vinreoler herhjemme er Bordex, der i mange år var en af de mest solgte reoler overhovedet. Den var australsk, men gik desværre konkurs for nogle år siden. Siden har den danske importør selv startet produktion af en tilsvarende reol, som nu hedder Boxx vinreol. Den er udført i sort stål og valnøddetræ, der er meget holdbart. Man skal selv samle reolen, men det er nu ikke så vanskeligt. Det er den vinreol VinForum selv sælger i VinForum Butik.

En anden vinreol i træ er Trend, som minder lidt om Boxx men er samlet på en lidt anden måde og ikke er helt så lækkert udført. Til gengæld kan den leveres samlet (eller usamlet) og den er lidt billigere end Boxx. Fås i øvrigt også i flere forskellige træfarver. Den forhandles blandt andet af Klubvin.dk, der nok er en af Danmarks største forhandlere af vinreoler.

Red Rack vinreolen er et system, der er udført i det amerikansk Red Wood træ, der har en meget flot mørk farve og er meget holdbart. Det er modulopbygget og skal i princippet skræddersyes fra bunden af. Det kan se lidt spinkelt ud, hvilket mange måske vil foretrække. Red Rack er ikke billigt – til gengæld får du en skræddersyet løsning. Systemet forhandles af Vintagekeeping.com.

Orebo er en dansk producent af vinreoler. Orebo fremstilles af asketræ fra Sjælland og er således helt igennem et dansk produkt. Det danske islæt giver en flot håndværksmæssig udformning, men desværre også en pris, der bærer præg af de høje danske omkostninger.

Endelig er der Kvadrat vinreol, der som navnet antyder, er kvadratiske kuber med kryds, så rummet bliver opdelt i 4. Som Orebo er det høj kvalitet og en relativ høj pris.

Desuden findes der mange andre mindre vinreoler på markedet, som sælges hos isenkræmmere og kæder. F.eks. laver designfirmaet Rosendahl en, ligesom du kan få simple vinreoler i Ikea og Jysk.

Om Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*