fredag 15. december 2017
Forside >> VinTest >> 2014 >> Magrez Tivoli 2010

Magrez Tivoli 2010

Ugens vin er fra franske Bernard Magrez, der igennem de sidste mange år har brugt sin formue på at opkøbe vinslotte over hele verden, men især i Bordeaux. Det største klenodie er Chateau Pape Clement i Pessac-Leognan, men Magrez har ejendomme og vinmarker i stort set alle Bordeaux’ kommuner. Jeg har tidligere skrevet om Bernard Magrez her.

saint christoly medocFra en af disse kommuner i det nordligste Medoc kommer Tivoli. Vinmarken ligger i Saint Christoly du Medoc lige nord for mere kendte Saint-Estephe og altså på venstre bred af Gironde floden (se kortet). Den gamle pilgrimsrute til Santiago de Compostela går igennem byen. Normalt er området ikke kendt for at give store vine, men Magrez har fundet en vinmark på 2,5 ha med vinstokke, der er 45 år gamle.

Vinmarken er halvt plantet med Merlot og halvt med Cabernet Sauvignon. Og så får vinmarken en særdeles kærlig behandling. Al vindyrkning er økologisk og man udfører grøn høst og selekterer hårdt, så kun de bedste druer kommer i vinen.

Der høstes 30hl/ha og alt håndhøstes. Efter gæring kommes vinen på nye egefade i 18 måneder, inden den sendes på markedet. Der produceres kun 7.000 flasker om året.

Ugens vin er fra franske Bernard Magrez, der igennem de sidste mange år har brugt sin formue på at opkøbe vinslotte over hele verden, men især i Bordeaux. Det største klenodie er Chateau Pape Clement i Pessac-Leognan, men Magrez har ejendomme og vinmarker i stort set alle Bordeaux’ kommuner. Jeg har tidligere skrevet om Bernard ...

Bedømmelse

Antal stjerner
Score:
93 pts.
Område:
Bordeaux - Medoc
Type:
Rødvin - Merlot, Cabernet Sauvignon
Pris:
345,00
Vinhandler:
H.J. Hansen Vin

Flot, moderne Bordeaux

Beskrivelse: Mørk rødviolet farve. Intens duft af mørke bær, chokolade, ristet træ. Mellemfyldig til fyldig vin med lækker frugt og en smag, der er meget intens i det med gode tanniner, storladen frugt og en rank struktur. Her er fuldt udtræk og stilen er bestemt moderne. Men det kammer ikke over og den kan ikke løbe fra sit bordeaux'ske ophav. Meget flot! Vinen er perfekt til oksekød.

Brugerbedømmelser: 1.54 ( 9 stemmer)
100

Om Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

En kommentar

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*