tirsdag 21. november 2017
Forside >> VinTest >> 2005 >> Lidt sødt men godt

Lidt sødt men godt

De sidste uger har VinTesten budt på portvin, julevin, mousserende vin og champagne. Jeg synes der mangler lidt dessertvin til anvendelse i både julen og nytår, så jeg har fundet 5 fremragende dessertvine, som jeg har smagt på det seneste. De er fra 5 forskellige distrikter omend Frankrig er repræsenteret med 3 vine.

Den bedste vin er fra Rivesaltes i Roussillon. Det er Terrassous Rancio Ambré Hors d’Age fra 1974. Det er en virkelig skøn vin! Den er fyldig med flot nøddeagtig smag og en meget lækker, let ristet smag. Smagen er enorm flot med med både fylde, en let sødme og så det ristede, der også tilfører et element af tørhed til vinen. Den scorer 93/100 pts. og prisen er kr. 269,00 hos Sydfranske Vine.

Der er også to mere prisbillige alternativer. Den ene er klassisk fra Sauternes i Bordeaux. Det er Chateau Doisy-Vedrines 1998. Den scorer 91/100 pts. og til prisen på kr. 199,00 er den fulde 5 stjerner værd. Den fås hos H.J. Hansen Vin. Den anden er såmænd spansk og fra Navarra. Den er kun i ½-flaske til kr. 155,00 men ligeså god som sauternen – 91 pts. Den fås hos Sigurd Müller Vinhandel.

Glædelig jul….

NavnRegionÅrgangScorePris
Montbazillac
– Chateau Cireaud La Graviere
Frankrig200191309,75
Coleccion
125 – Julian Chivite
Spanien200291155,00
(½fl.)
Sauternes
– Chateau Doisy-Vedrines
Frankrig
Bordeaux
199891199,00
Rancio
Ambré Hors d’Age – Terrassous
Frankrig197493269,00
Vin
de Constance – Klein Constantia
Sydafrika200092295,00

Om Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*