lørdag 18. november 2017
Forside >> VinTest >> 2015 >> Lidt skuffende vine

Lidt skuffende vine

Der er absolut et felt på det jævne i denne uges vintest. Måske det er vejret, der gør det, men jeg fandt ikke noget særligt spændende ved de to rosévine, der er med i testen. Måske de ville performe bedre på en varm solskinsdag? Jeg er dog ikke sikker.

En nyhed fra Rumænien er altid spændende, især når det er en af landets største importører, der giver sig i kast med det. Men Pinot Noir og Rumænien går ikke særligt godt i spænd i denne udgave. Den smager af forbavsende lidt. Den fejler ikke noget – der er bare ikke så meget af den.

Så ender vi med de to vine, der giver mest fra sig i denne uge og som begge får 4 stjerner. De to mest ekspressive vine, der overdøver de andre. Den første er Mureda Chardonnay Organic 2014. Det er en mellemfyldig vin med en ret cremet frugt og en smag, der er melon-agtig men også har fin syre. Lidt mainstream men bestemt ok. Den scorer 85/100 pts. og prisen er kr. 59,00 v/6 fl. hos Haller Vine og Vin & Vin.

Den anden er sydafrikanske Raka Barrel Select Merlot 2013, der er en mellemfyldig vin med dejlig frugt og en smag, der har god intensitet og fin fadlagring i en lidt krydret tone. Den slutter pænt langt, blødt og lidt brændt. Den scorer 88/100 pts. og prisen er kr. 122,00 hos Sydafrika Vin.

NavnRegionÅrgangScorePris
Chardonnay Organic – MuredaSpanien20148559,00 v/6
Rosé – Note BleueFrankrig20148469,95 v/12
Rosé – Domaine MontroseFrankrig20148479,00 (tilbud)
Pinot Noir – La UmbraRumænien20148369,95 v/12
Barrel Select Merlot – RakaSydafrika201388122,00
Gigondas – ChevallonFrankrig Rhône201287179,00 v/6

Om Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*