mandag 20. november 2017
Forside >> VinTest >> 2008 >> Lidt mere Barolo og Bolgheri fra Italien

Lidt mere Barolo og Bolgheri fra Italien

Der er 10 vine til test – to hvide og otte rødvine. Blandt de røde er der to Barolo’er, der ikke nåede vores Barolo 2004 test for to uger siden. Og sammen med to vine fra “kultområdet” Bolgheri i Toscana er det disse vine, der stjæler billedet i denne uge.

De to baroloer kommer fra en af mig ukendt producent, Angelo Germano, men de to vine fra den fremragende årgang 2004 yder rigtigt godt – især til prisen. Den bedste af dem, Angelo Germano Barolo Vigna Rue 2004 er en mellemfyldig vin med lækker frugt og en smag, der er intens og blød men ikke uden et vist bid. Her er tale om en moderne barolo – ingen tvivl om det – men det er godt lavet og vinen er allerede dejlig at drikke. Her får man virkelig meget, moderne Barolo for pengene. Den scorer 91/100 pts. og prisen er kr. 240,00 v/12 fl. (249,00 pr. fl.) hos Cantina Italia.

Der er også to italienske vine fra Bolgheri – det lille vinområde i Toscana ude ved kysten, hvor nogle af Italiens kultvine som Sassicaia og Ornellaia kommer fra. Det er først og fremmest Cabernet Sauvignon land men også de andre “franske” druer som Merlot og Cabernet Franc dyrkes her og vinene bliver naturligt nok lidt Bordeaux-agtige i stilen, dog med et klart italiensk præg.

De to vine, vi har til test, er fra Argentiera, der ejes af to brødre, Corrado og Marcello Fratini og af den allestedsværende Piero Antinori. Især den unge vin, Argentiera Poggio Ai Ginepri 2006, giver rigtigt meget vin for pengene. Det er en mellemfyldig vin med dejlig frugt og en flot, lidt rank, men yderst indbydende smag. Her er flotte, bløde tanniner, der omfavner en moden frugt og så med den lidt ranke cabernet-frugt i slutningen. En rigtig flot, velbalanceret vin. Den scorer 89/100 pts. og til prisen på kr. 109,00 har den fuldt fortjent de 5 stjerner.

Storebroderen Argentiera Superiore 2004 er dog noget bedre men også dyrere. Den er mellemfyldig med flot frugt og en meget lækker og intens smag, der er pakket godt ind i bløde tanniner og en markant fadlagring. Det giver en lidt ristet smag. Slutningen er fuld af harmoni og med en flot ristet sødme til sidst. Den scorer 92/100 pts. og prisen er kr. 369,00. Begge vine forhandles af Gravesen Vine.

NavnRegionÅrgangScorePris
Langhe
Chardonnay Zoi – Germano Angelo
Italien
Piemonte
200688100,00
v/12
Chardonnay
– Finca Gabriel
Argentina20078789,00
Syrah
Grenache – Chateau de Valcombe
Frankrig20058559,00
Syrah
– Finca Antigua
Spanien20058666,67
v/3 (tilbud)
Malbec
– Finca Gabriel
Argentina20058789,00
Mas
Rabell – Torres
Spanien20068579,95
Poggio
Al Ginepri – Argentiera
Italien
Toscana
200689109,00
Superiore
– Argentiera
Italien
Toscana
200492369,00
Barolo
– Germano Angelo
Italien
Piemonte
200489140,00
v/12
Barolo
Vigna Rue – Germano Angelo
Italien
Piemonte
200491240,00
v/12

Om Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*