onsdag 22. november 2017
Forside >> VinTest >> 2014 >> Lidt hvidt og rosé til sommeren

Lidt hvidt og rosé til sommeren

Ovenpå sidste uges smagning af røde grillvine, er der i denne uge udelukkende hvidvine og rosévine på programmet. Igen var der en enkelt vin med prop – dem har der været en del af på det sidste – troede ellers at det var et problem, der var på retur?

De, der læser godt med på VinForum ved, at jeg har det lidt svært med rosévine. Det er jo lidt en hybridvin, dejlig ukompliceret og let at drikke på en varm sommerdag. Men som regel også uden den store personlighed og så byder den efter min mening ikke på noget, der ikke kan klares mindst lige så godt af en hvidvin.

Der er nu flere glimrende rosévine med i testen og især den fra Hecht & Bannier i Provence skiller sig positivt ud. I Provence er det som om vinene får lidt mere struktur og kompleksitet. Til gengæld skal man også betale 100 kr. for vinen.

Blandt de hvide vine er der tre sydamerikanske vine på Chardonnay, der alle er glimrende og mere afdæmpede i stilen end for blot nogle få år siden. Catena Chardonnay 2012 er bare en super hvidvin, der god kan hamle op med tilsvarende vine fra både USA og Bourgogne. Den er dog sjovest, når prisen kun er 99,95 – som den ofte fås til – lige nu er prisen 129,95 v/12 fl. og så ryger der en stjerne.

Lillebroderen til Catena Chardonnay er Alamos Chardonnay og den er ugens vin og får som den eneste 5 stjerner i denne uge.

Catena Alamos Chardonnay 2013

Ovenpå sidste uges smagning af røde grillvine, er der i denne uge udelukkende hvidvine og rosévine på programmet. Igen var der en enkelt vin med prop – dem har der været en del af på det sidste – troede ellers at det var et problem, der var på retur? De, der læser godt med på ...

Bedømmelse

AntalStjerner
Score:
87 pts.
Område:
Argentina
Type:
Hvidvin - Chardonnay
Pris:
49,95 v/12 fl.
Vinhandler:
Philipsonwine.com

Top Chardonnay til prisen

Beskrivelse: Lys gulgrøn farve. Intens duft af citrus, lidt pære, vanille. Mellemfyldig vin med udmærket frugt og en smag, der er meget nem tilgængelig med fine frugtige noter i en dejlig afdæmpet oversøisk stil. Her er top balance og en rigtig dejlig chardonnay-smag. Det behøver ikke at være mere kompliceret. Top til prisen. Vinen er en god all-rounder. Fisk og skaldyr fra grill er den perfekt til.

Brugerbedømmelser: Bliv den første ...
100
NavnRegionÅrgangScorePris
Alamos Chardonnay – CatenaArgentina20138749,95 v/12
Gran Reserva Chardonnay – Viu ManentChile20138579,95 v/12
Chardonnay – CatenaArgentina201290129,95 v/12
Les Traverses – Paul Jaboulet AineFrankrig Rhône20128689,00
Rosé – Le CirqueFrankrig20138560,00 v/6
Colegiata Rosado – Bodegas FarinaSpanien20138579,00
1 Rosé – Moulin de GassacFrankrig20138669,00 (tilbud)
Rosé – Hecht & BannierFrankrig20138799,00 v/3
Rosé – PlanetaItalien201385115,00

Om Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*