• Forside
  • /
  • Blog
  • /
  • Lavere udbytte er ikke en mulighed, siger vindyrkerne i Champagne

18. juni 2009

Formanden for vindyrkerne i Champagne siger, at lavere udbytte er uacceptabelt. Patrick le Brun, formand for Syndicat General des Vignerons de la Champagne (SGV), er klar i mælet når det drejer sig om de store champagnehuses forslag om, at høstudbyttet i 2009 skal sættes drastisk ned. Det foreslås efter at salget er styrtdykket i første halvdel af 2009.

Høstudbyttet skal helt ned til 7.500kg/ha, hvilket svarer til 210 mill. flasker, kræver champagnehusene, der også har været inde på at prisen pr. kilo druer er nødt til at falde.

Le Brun siger, at vindyrkerne er besluttet på ikke at gå under 10.400 kg/ha, som svarer til et salg på 300 mill. flasker. “Vi vil ikke stoppe ved 8.000kg/ha bare for at tilgodese de store huse. Det er ikke acceptabelt for os. Vi har en aftale med dem men ikke om at overtage deres gæld. Vi deler værdien, når det går godt og vi må også dele, når det går skidt”, siger le Brun.

Le Brun siger i øvrigt også, at salget af Champagne fra små selvstændige champagneproducenter klarer sig udmærket og bedre end de store huse, der selv må rydde op i deres lagre.

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine