mandag 20. november 2017
Forside >> VinTest >> 2015 >> Kraftige rødvine til sommeren

Kraftige rødvine til sommeren

Det er ikke just de lyse og lette vine, der er med i vintesten i denne uge. Derimod er det nogle kraftige rødvine, der på den anden side passer godt til det efterårsagtige vejr, der har lagt sig over Danmark. Vinene passer dog godt til gode kødretter fra grillen, så på den måde er de udmærkede sommervine.

Vi er især i det franske hjørne i denne uge, idet fire ud af seks vine er franske. Men det er en spansk vin, der først skal nævnes, idet Paniza Vinas Viejas 2012 får 5 stjerner og er et virkeligt godt køb til prisen. Det er en mellemfyldig vin med fin frugt og en smag, der er dejlig blød og behagelig, lidt krydret og med fin friskhed. Meget let at drikke og uden kanter. Flot til prisen. Den scorer 86/100 pts. og prisen er kr. 59,00 v/6 fl. hos Andrup Vin.

Den bedste vin i ugens test – og også et superkøb – er Abbotts & Delaunay Cumulo Nimbus 2012. Den er fra Minervois i det sydlige Frankrig og lavet i moderne stil på især Syrah-druen. Det er en mellemfyldig vin med flot frugt og en smag, der er lidt ristet fra en god fadlagring men har en fin balance. Smagen er moderne i en lidt sexet stil, der smager ekstremt godt. Super vin. Den scorer 91/100 pts. og prisen er kr. 179,00 v/6 fl. hos Propperiet.

NavnRegionÅrgangScorePris
Vinas Viejas – PanizaSpanien20128659,00 v/6
Le Cirque – Vignerons de TautavelFrankrig20138560,00 v/12
Cumulo Nimbus – Abbots & DelaunayFrankrig201291179,00 v/6
Plan de Dieu – ValandFrankrig Rhône20138889,00 v/6
Crozes Hermitage Les Jalets – Paul Jaboulet AineFrankrig Rhône201189149,00 (tilbud)
Biography Shiraz – RakaSydafrika201189148,00

Om Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*