mandag 20. november 2017
Forside >> VinTest >> 2012 >> Julevinen 2012

Julevinen 2012

Så er vi nået til årets test af julevin – ja det er allerede jul! I år har feltet kredset om de områder, der traditionelt er stærke, når det drejer sig om at matche den danske julemad, der ikke er helt nem at sætte vin til. Der er ikke rigtigt nogle “vildskud” eller skæve indslag, men sådan er julen vel også.

I år er vinhandlerne meget enige om prisen, da stort set alle vine ligger fra 80 til 100 kr. Så det er åbenbart det niveau, der sælger, når vi taler vin til jul?

Côtes du Rhône er godt repræsenteret – som sædvanlig – men vil man lidt op i kvalitet kan man vælge en Gigondas eller Chateauneuf-du-Pape i stedet, gerne fra en nyere årgang, så meget af den umiddelbare frugt er bevaret.

Af de tre Côtes-du-Rhôner vil jeg vælge Domaine Cristia Côtes du Rhône Vieilles Vignes Les Garrigues 2011. Det er en mellemfyldig til fyldig vin med lækker frugt og en smag, der er blød, rund og med lidt fint krydderi. Vinen er nærmest cremet i det på den gode måde og der er meget Chateauneuf over den, men til en helt anden pris. Den scorer 89/100 pts. og prisen er kr. 89,00 v/6 fl. hos The Wine Company.

Der er to Ripasso’er – en slags mini-amarone – der også går godt til julemaden og så er testen beriget med de sædvanlige Malbec’er og Shiraz’er, der også traditionelt passer fint til dansk julemad. Her vil jeg vælge Catena Malbec 2010, der er en mellemfyldig vin med lækker frugt og en smag, der både er rank i det med god struktur, men også har runde kanter og god blødhed. Her er en smule fadsødme, men det integreres nu godt. Dejlig vin. Den scorer 90/100 pts. og prisen er kr. 99,95 v/12 fl. hos Philipson Wine.

Der er også et iberisk islæt og mange spanske vine fyldt med kraft og frugt er normalt gode julevine – jeg har selv serveret Ribera del Duero i mange år. Men ved den samme flod på den anden side af grænsen i Portugal laver de også glimrende rødvin, der kan matche dansk julemad. I hvert fald er Vallado Douro 2009 et godt bud. Den er mellemfyldig med dejlig frugt og en smag, der er gennemført behagelig og harmonisk men med god intensitet. Vinen er klart kraftig og solmoden, men den er balanceret. Flot til prisen. Den scorer 89/100 pts. og prisen er kr. 79,95 v/12 fl. hos Philipson Wine.

NavnRegionÅrgangScorePris
Côtes
Du Rhône Cuvee Philipson – Guigal
Frankrig
Rhône
20078874,95
v/12
Côtes
Du Rhône Villages Le Miocene – La Tour Coste
Frankrig
Rhône
20108890,00
v/6
Côtes
Du Rhône Vieilles Vignes Les Garrigues – Domaine Cristia
Frankrig
Rhône
20118989,00
v/6
Ripasso
– Montezovo
Italien20108789,95
v/6
Ripasso
– Terre del Moro
Italien201088129,00
Douro
– Vallado
Portugal20098979,95
v/12
El
Gos – Grifoll Declara
Spanien20108889,95
v/12
Rioja
Reserva – Marques de Murrieta
Spanien
Rioja
200689149,00
(tilbud)
Uxmal
Malbec – Catena
Argentina20118439,95
v/12
Malbec
Reservado – Callia
Argentina20108670,00
v/6
Malbec
– Catena
Argentina20109099,95
v/12
Shiraz
– Antonello Cassara
Italien20108899,95
v/12
Nord
Sud Syrah – Laurent Miquel
Frankrig20108899,00
Mother’s
Milk Shiraz – First Drop
Australien20109099,95
v/12
Cabernet
Sauvignon – Catena
Argentina20098899,95
v/12

Om Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*