onsdag 24. januar 2018
Forside >> Blog >> Italiensk vin – opdateret bog

Italiensk vin – opdateret bog

For nylig udkom 2. udgave af Politikens bog om Italiensk Vin. Den første udgave kom i 2003. Bogen er blevet opdateret på alle faktiske oplysninger og de nye vinzoner og nye producenter er blevet tilføjet. Men ellers er indholdet stort set intakt.

Og gudskelov for det! Italiensk Vin er nemlig en af de vinbøger jeg oftest har brugt som opslagsværk. Den er uundværlig, hvis man bare interesserer sig lidt for italiensk vin og man ikke selv er et omvandrende leksikon.

Bogen er et omfattende opslagsværk om Italiens mange spændende vine og deres producenter mere end en bog man læser fra start til slut. Den er opdelt i de 20 italienske vinregioner og giver en grundig indføring i landets mangfoldige vinkultur og den enorme forandring, den har undergået de seneste 10-20 år.

Hovedvægten ligger på de vigtigste områder som i bogen kaldes for “førertrøjen” og består af Piemonte og Toscana.  I den næste gruppe, forfølgerne (det er cykelsprog!) ligger efter forfatternes mening Veneto, Trentino-Alto Adige, Friuli, Sicilien og Campania, mens de resterende vindistrikter er inddelt i “hovedfeltet” og “gruppettoen”.

For hver region omtales alle vinene, de vigtigste producenter og druesorter ligesom der er overskuelige fakta-bokse.

For alle fans af italiensk vin (og andre) er bogen obligatorisk i bogreolen!

Du kan købe den her

Om Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

En kommentar

  1. En bog der meget varmt kan anbefales – da den på et let fortalt sprog giver læseren en god introduktion til de spændende italienske vine.

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*