19. januar 2010

Der er mange vine på tilbud eller udsalg hos mange vinhandlere for øjeblikket. Og nogle af dem havner i VinTesten, så vi kan afgøre om det nu også er gode køb.

I denne uge startede vi ud med syv flasker, men to havde prop, så vi ender med fem vine og duellen mellem to riesling-vine fra Tyskland og Alsace må udgå da Alsace-flasken var dårlig.

Men der er nu gode vine at vælge i mellem på trods af det lidt pauvre udvalg.

Det absolut bedste køb i denne uge kommer fra Roussillon i det sydlige Frankrig. Domaine Puig Parahy Georges 2007 er mellemfyldig til fyldig med dejlig, moden frugt og en smag, der er intens og med flotte tanniner og en god afrundethed. Her er endvidere en vis mineralitet og den er i det hele taget afsindigt velsmagende til prisen. Den scorer 89/100 pts. og prisen er kun kr. 59,95 v/12 fl. hos Brdr. D’s Vinhandel.

Den anden 5-stjernede vin er på tilbud her i januar måned, så du skal være hurtig, hvis du skal nå at få den til tilbudsprisen. Det er australske De Lisio Quarterback 2007, der lidt atypisk for Australien er lavet på fire druetyper: Cabernet Sauvignon, Merlot, Syrah og Grenache. Det er en fyldig vin med udmærket frugt og med en smag, der har stor intensitet og kraftfuld som en quarterback og med en vis elegant harmoni. Vinen kan dog ikke løbe fra, at den er koncentreret og nok vil slå benene væk under nogle. Men flot er den. 5 stjerner til tilbudprisen. Den scorer 90/100 pts. og tilbudsprisen er kr. 99,95 (normalpris kr. 149,95) hos H.J. Hansen Vin og Magasin.

Navn Region Årgang Score Pris
Riesling
– Gunderloch
Tyskland 2008 89 99,00
Georges
– Domaine Puig Parahy
Frankrig 2007 89 59,95
v/12
Chateau
Bois Pertuis – Bernard Magrez
Frankrig
Bordeaux
2006 86 75,00
(tilbud)
Malbec
– Familia Mayol
Argentina 2007 86 75,00
Quarterback
– De Lisio
Australien 2007 90 99,95
(tilbud)

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine