12. maj 2007

Ugens tema er Gewürztraminer – druen der som regel skiller vandene. Enten er man vild med denne drue ellers også har man meget svært ved at kapere den. Der findes sjældent nogle mellemvej her. Alsace er det normale hjemsted for denne drue, men efterhånden findes den mange andre steder på kloden også. Derfor var oversøiske Gewürz’er også velkomne til testen og tre flasker havde da også fundet vej.

Gewürztraminer druen, der har lyserøde skaller, stammer sandsynligvis fra Norditalien. Her findes byen Tramin og da gewürz betyder krydret, kan Gewürztraminer oversættes til den “krydrede drue fra Tramin”. Druen er vanskelig at dyrke og ret modtagelig over for sygdomme og frost og så giver den en ret lavt udbytte. Derfor findes der heller ikke billige Gewürztraminere – da produktionsomkostningerne er relativt høje, bliver priserne det naturligvis også.

En Gewürztraminer har som regel et relativt højt alkoholindhold i forhold til andre hvidvine. Til gengæld er vinens syreindhold relativt lavt. Denne kombination giver en ret fed og opulent vin, der kombineret med en meget aromatisk, parfumeret og krydret duft og smag, gør vinen meget speciel. De fleste af vinene er tørre, men kan virke søde på grunde af den store fylde, lave syre og den aromatiske fremtoning. En del af vinene fremstilles dog også med lidt restsukker og i Alsace også dessertvinene Vendages Tardive og Selection Grain Nobles.

I madsammenhæng er Gewürztraminer, i modsætning til de fleste andre hvidvine, ikke speciel god til fisk. Dog er den perfekt til røget laks og til f.eks. indiske karryretter og Thaimad. Endvidere går den fint til mange hvidskimmeloste og selvfølgelig den lokale Alsace-ost Munster. Er vi ovre i de søde Gewürztraminere går de fint til foie gras og mange desserter, f.eks. æbletærte.

Der var i alt 17 vine i testen, heraf 3 oversøiske, og resten fra Alsace. Som nævnt bliver Gewürztraminer aldrig en billig vin. I dagens test starter priserne ved 60 kr. men de fleste koster fra 100 kr. og op. De bedste køb findes sjovt nok i den dyre ende

Den bedste vin er Weinbach Gewüztraminer Cuvée Theo 2004. Det er en fyldig vin med intens, lækker frugt og en ikke så aromatisk smag. Her er en ekstrem flot balance i en cremet, fed smag, der også har en del mineralitet. Meget flot vin og et godt køb samtidigt! Den scorer 92/100 pts. og prisen er kr. 200,00 v/12 fl. hos Philipson Wine.

To rigtigt gode køb og næsten ligeså gode som Cuvée Theo er to vine fra Paul Ginglinger og Trimbach. Paul Ginglinger Gewürztraminer Grand Cru Pfersigberg 2005 er fyldig med flot frugt og en meget intens smag fyldt med eksotisk frugt, en let sødme og et flot klassisk udtryk. Vinen er enorm kraftfuld med stor nuancerigdom og koncentration. Slutningen er da også lang, aromatisk og lækker, lækker! Den scorer 91/100 pts. og prisen er kr. 145,50 hos Cappa Vin.

Trimbach Gewürztraminer Cuvée des Seigneurs de Ribeauspierre 2000 er en mellemfyldig vin med god frugt og en ret stringent og stram smag med eksotisk præg men også et ret mineralsk udtryk. Stilen er kantet og stram men vinen har en flot balance og stor kompleksitet. Den er dejlig moden men vil sikkert kunne klare flere år endnu. Dejlig “stram” gewürz. Prisen er kr. 185,00 hos Sigurd Müller Vinhandel.

Navn Region Årgang Score Pris
Gewürztraminer
– Cave de Ribeauville
Frankrig
Alsace
2005 85 69,95
v/12
Gewürztraminer
– Paul Schneider
Frankrig
Alsace
2004 84 99,95
v/12
Gewürztraminer
– Jean Marie Haag
Frankrig
Alsace
2004 84 61,11
v/12 (medl.pris)
Gewürztraminer
Vielles Vignes – Cave de Ribeauville
Frankrig
Alsace
2005 87 99,95
v/12
Gewürztraminer
Reserve – Willm
Frankrig
Alsace
2005 86 69,95
Gewürztraminer
– Adam
Frankrig
Alsace
2005 87 99,95
Gewürztraminer
Wahlenbourg – Paul Ginglinger
Frankrig
Alsace
2005 88 98,00
Gewürztraminer
Single Vineyard – Errazuriz
Chile 2006 81 84,75
Gewürztraminer
– Seresin
New
Zealand
2006 88 159,75
Gewürztraminer
Ormond Nursers – Waipara Hills
New
Zealand
2003 90 232,00
Gewürztraminer
Clos Gaensbroennel Grand Cru Kirschberg – Willm
Frankrig
Alsace
2001 90 139,95
Gewürztraminer
Reserve – Weinbach
Frankrig
Alsace
2004 90 149,95
v/12
Gewürztraminer
Grand Cru Eichberg – Paul Schneider
Frankrig
Alsace
2002 88 129,95
v/12
Gewürztraminer
Grand Cru Pfersigberg – Paul Ginglinger
Frankrig
Alsace
2005 91 145,50
Gewürztraminer
Cuvée des Seigneurs de Ribeauspierre – Trimbach
Frankrig
Alsace
2000 91 185,00
Gewürztraminer
Cuvée Theo – Weinbach
Frankrig
Alsace
2004 92 200,00
v/12
Gewürztraminer
Vendages Tardives – Paul Schneider
Frankrig
Alsace
2001 91 249,95
v/12

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine