torsdag 25. april 2019
Forside >> Nyheder >> 2007 >> Frescobaldi lancerer en ny Luce Brunello

Frescobaldi lancerer en ny Luce Brunello

Ti år efter introduktionen af vinen Luce, lancerer Frescobaldi en ny Brunello under Luce-navnet. Vinen kommer til at hedde Luce Brunello di Montalcino og den blev præsenteret i sidste uge i Frescobaldis Villa I Collazzi i Toscana.

Vinen er den tredie i Luce-familien, som inkluderer den første Montalcino-baserede supertoscaner, Luce della Vite, og dens andenvin, Lucente. “For 10 år siden præsenterede vi Luce for første gang i Villa I Collazzi og vi syntes, at det var på sin plads at fejre jubilæet med en ny vin”, sagde Leonardo Frescobaldi.

Gæster ved eventen inkluderede internationale vinskribenter, samt gæster fra modens og vinens verden.

Luce var oprindeligt et samarbejde med Robert Mondavi, men efter Constellations overtagelse af Mondavi, købte Frescobaldi Mondavi ud i 2005. Mondavis nye firma, Folio, står dog for importen og salget af Luce i USA.

Den første Luce Brunello di Montalcino vil være årgang 2003, hvoraf der fremstilles 10.000 flasker. Den kommer på markedet i 2008. Luce sælges i Danmark af H.J. Hansen Vin.

Om Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*