27. september 2009

Denne uge byder på 5 rødvine fra kendte og glemte områder i Europa. To portugisiske vine er med og der er en enkelt vin fra Bulgarien.

Ingen af vinene opnår 5 stjerner, men der er nu gode køb at gøre alligevel.

Vin fra Bulgarien er aldrig rigtigt slået an i Danmark (og vist heller ikke andre steder?), selv om flere supermarkeder og garageimportører har forsøgt. Nu er det så en af landets mere seriøse vinimportører, Vinens Verden, der forsøger sig med et bulgarsk vinhus.

Bedømt ud fra stil, kvalitet og pris er det “chile-segmentet”, man forsøger at ramme. Domaine Boyar Cabernet Sauvignon 2008 er således en mellemfyldig vin med god frugt og en smag med bid, men også en pæn rundhed. De lidt kraftige tanniner er pakket pænt ind. Vinen virker dog lidt kunstig i det – men glimrende til prisen. Den scorer 83/100 pts. og prisen er kr. 39,50 på www.wine.dk.

I den modsatte ende af både kvalitets- og prisskalaen finder vi Elias Mora Gran 2005, som er ugens absolut bedste vin. Den er fra Toro i Spanien og lavet på Tempranillo. Det er en fyldig vin med lækker og stor frugt og en smag med stor intensitet og kraft. Her er virkelig tale om en vin med power og med en ret rå tanninstruktur, som det nok kræver nogle år at få blødt op. Men flot sag! Den scorer 92/100 pts. og prisen er 236,75 v/12 fl. hos SpanskeVine.dk.

Læg i øvrigt mærke til at tema-smagningen af Chateauneuf-du-Pape 2007 er rykket en uge til den 16. oktober. Det skyldes, at et par importører først får vinene hjem i disse dage og spurgte om jeg kunne flytte smagningen. Det har jeg efterkommet.

Navn Region Årgang Score Pris
Cabernet
Sauvignon – Domaine Boyar
Bulgarien 2008 83 39,50
Tradicional
– Quinta do Alqueve
Portugal 2006 84 70,00
v/6
Dao
– Casa de Santar
Portugal 2006 86 69,00
Il
Bacialé – Braida
Italien
Piemonte
2006 87 89,95
v/12
Gran
– Elias Mora
Spanien 2005 92 236,75
v/12

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine