tirsdag 21. november 2017
Forside >> Nyheder >> 2010 >> Flere vinfestivaler og arrangementer

Flere vinfestivaler og arrangementer

Der finder flere mindre og større vinarrangementer sted i løbet af foråret. Her har du et par stykker af dem.

Erik Sørensens Vinfestival

I år afholdes vinfestivalen den 23. og 24. april og som sædvanligt i Kokkedal på adressen, Fredensborg Kongevej 57, Hesselrød, 2980 Kokkedal. Det foregår fredag fra kl. 18-20 og lørdag med to smagninger, kl. 11-13 & kl. 15-17. Entre koster kun 75 kr. – billetter sælges på www.eriksorensenvin.dk.

I år er 38 forskellige vingårde repræsenteret, blandt andet: Sileni Estate New Zealand, Wiese & Krohn Porto, E. Pira, Barolo og Domaine Zind-Humbrecht, Alsace.

Læs mere på www.eriksorensenvin.dk.

4 års fødselsdag / Lagersalg / Gratis smagning

Den 1. april kan Brdr. D’s Vinhandel på Frederiksberg fejre 4-årsfødselsdag. I anledning af årsdagen slår Søren og Jesper Danielsen dørene op til gratis vinsmagning og lagersalgsweekend den 16. og 17. april. Butikken på Rolighedsvej 9 & 11 får besøg af syv vinproducenter, der vil fortælle om og skænke gratis smagsprøver på deres vine. Alle vine sælges til stærkt nedsatte priser. Der vil i alt være over 40 forskellige vine til smagning, og man vil kunne møde følgende vinpersonligheder:

– Rainer Müller fra Max Müller I, Franken, Tyskland

– Eva Zorrila fra Mont-Ferrant, Cava, Spanien

– Elisabetta Geppetti fra Fattoria Le Pupille, Toscana, Italien

– Fernando Zaratiegui fra Bodeghas Guelbenzu, Ribera del Queiles, Spanien

– Pier Paolo fra Antolini, Veneto, Italien

– Luis Lourenqo fra Quinta Dos Roques, Dao, Portugal

– Joao Silva e Sousa fra Quinta da Veiga, Douro, Portugal

Læs mere på www.dvin.dk.

Om Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*