16. marts 2007

Det var en heldig hånd jeg fik udvalgt til denne uges smagning. Af de 6 røde vine, fik to vine 5 stjerner og de fire resterende 4 stjerner. Og det er såmænd fuldt fortjent, for der er tale om rigtigt gode vinkøb i denne uge.

Det første “superkøb” er fra Tunesien, men fremstillet af en franskmand. Kurubis K Syrah Mourvedre 2005 er en mellemfyldig til fyldig vin med god frugt og en ret intens smag. Her er store, flotte tanniner, der udviser en smule blødhed men også giver vinen kraft. Den har en fin integreret fadlagring, der adderer blødhed og lidt sødme til vinen. Slutresultatet er koncentreret men flot. Den scorer 87/100 pts. og til prisen på 75,00 v/6 fl. er den uovertruffen. Den fås hos Vinmand.

Det andet gode køb er fra Australske Craneford som også for 2 uger siden løb med 5 stjerner. I denne uge er det Craneford Quartet 2005. Det er en mellemfyldig til fyldig vin med en koncentreret smag fyldt med tung frugt og en markant intensitet. Der er en del mokkapræg i smagen men på trods af, at det tunge skyts er på banen, er den alligevel fornuftigt balanceret sat sammen. Slutningen er intens, kraftig og dejlig lang. Og så smager den af langt mere end de godt 100 kr., den koster. Den scorer 90/100 pts. og prisen er kr. 109,00 v/12 fl. hos Barrique Vin.

Navn Region Årgang Score Pris
Two
Vines Merlot Cabernet – Columbia Crest
USA 2002 87 88,00
Rioja
– Juan D Valdelana
Spanien
Rioja
2005 85 55,00
v/12
Cabardes
– Chateau de Pennautier
Frankrig 2005 85 59,00
K
Syrah Mourvedre – Kurubis
Tunesien 2005 87 75,00
v/6
Chianti
Rufina Riserva – Nippozano
Italien
Toscana
2004 87 99,75
Quartet
– Craneford
Australien 2005 90 109,00
v/12

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine