tirsdag 21. november 2017
Forside >> VinTest >> 2012 >> Flere bud på julens rødvin

Flere bud på julens rødvin

Der er syv rødvine til test i denne uge og to af dem skulle have været med i sidste uges tematest af julevin 2012. Men fragtmanden havde lavet en fejl, så i stedet er de med i denne uge.

Den ene er fra den franske skuespiller Gerard Depardieus hånd og fra den sydlige del af Frankrig. Den er lavet på Merlot og Cabernet Sauvignon og på trods af lidt solsødme, synes jeg tanninen i vinen gør den svær at sætte på julebordet. Prøv den til oksekød i stedet. Den er på tilbud lige nu og er et udmærket køb.

Den anden julevin passer betydeligt bedre til dette formål – altså som vin til den danske julemad. Der er tale om en vin fra Priorat i Spanien og fra et velkendt hus, Torres og det er ugens bedste vin.

Torres Salmos 2010 er en mellemfyldig vin med lækker frugt og en smag, der er gennemført blød og vellavet og med en fin let sødmefyldt fadlagring. Det er egentlig en ret kraftig vin, men det smages ikke. Flot sag. Den scorer 90/100 pts. og prisen er kr. 175,00 hos H.J. Hansen Vin.

Med lidt god vilje er der faktisk to vine mere, der vil kunne klare dansk julemad. Det er Le Strette Barbera d’Alba 2010 og den seneste Guigal Cuvée Philipson 2009, der dog endnu er lidt streng i betrækket. Men undgår man for meget rødkål og surt kan den sagtens være med!

NavnRegionÅrgangScorePris
Pinot
Noir – Cottage Garden
Australien20118469,00
(tilbud)
Côtes
du Rhône Cuvée Philipson – Guigal
Frankrig
Rhône
200986+79,95
v/12
Reference
– Gerard Depardieu
Frankrig20108780,00
(tilbud)
Barbera
d’Alba – Le Strette
Italien
Piemonte
20108699,95
v/6
Sangiovese
– Caparzo
Italien
Toscana
20118659,00
v/6
Vino
Nobile di Montepulciano – Fattoria del Cerro
Italien
Toscana
20098899,95
v/6
Salmos
– Torres
Spanien201090175,00

Om Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*