mandag 20. november 2017
Forside >> Nyheder >> 2008 >> EU’s vinreform vedtaget af Ministerrådet

EU’s vinreform vedtaget af Ministerrådet

Ministerrådet vedtog i tirsdags en vidtrækkende reform af den fælles markedsordning for vin, som landbrugsministrene nåede til politisk enighed om i december. Det skriver EU i en pressemeddelelse. Ændringerne vil skabe balance på vinmarkedet, gradvis fjerne uøkonomiske og bekostelige markedsinterventioner og tillade, at budgettet anvendes til mere positive og proaktive foranstaltninger, som vil øge europæiske vines konkurrenceevne.

Reformen lægger op til en snarlig omstrukturering af vinsektoren, som omfatter en frivillig, treårig rydningsordning, der skal give ukonkurrencedygtige producenter et alternativ og fjerne ukonkurrencedygtig overskudsvin fra markedet. Tilskuddene til krisedestillation og konsumalkoholdestillation vil gradvis bortfalde, og midlerne fra de nationale budgetrammer vil kunne anvendes til markedsfremstød på tredjelandsmarkeder og til innovation, omstrukturering og modernisering af vinmarker og vinkældre. Reformen vil skabe bedre miljøbeskyttelse i de vinproducerende regioner, sikre traditionelle og etablerede kvalitetsmetoder og forenkle reglerne for vinetiketter til gavn for både producenter og forbrugere. De meget restriktive plantningsrettigheder vil også blive afskaffet på EU-plan fra og med den 1. januar 2016. Europa-Kommissionen vil nu begynde at vedtage gennemførelsesbestemmelser, så reformen kan træde i kraft den 1. august 2008.

Mariann Fischer Boel, kommissær med ansvar for landbrug og udvikling af landdistrikterne, udtalte: “Vi kan nu komme i gang med de sidste forberedelser, så den nye ordning kan træde i kraft i august. I stedet for at spilde penge på at skaffe os af med de uønskede overskud, kan vi nu efter reformen koncentrere os om at imødegå konkurrencen og genvinde markedsandele. Jeg håber, at medlemsstaterne vil gøre brug af de nye instrumenter på en hensigtsmæssig måde.”

Hovedpunkterne i reformen af den fælles markedsordning for vin

De nationale budgetrammer: de vil gøre det muligt for medlemsstaterne at tilpasse foranstaltningerne til deres særlige situation. Foranstaltningerne vil kunne omfatte: markedsfremstød i tredjelande, omstrukturering/omstilling af vinmarker, investeringer i modernisering af produktionskæden og i innovation, støtte til høst af umodne druer, nye krisestyringsforanstaltninger og enkel afkoblet støtte.

Foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne: der vil blive overført ressourcer til F&U, som vil være øremærket til vinregionerne. Foranstaltningerne vil kunne omfatte etablering af yngre vinproducenter, bedre markedsføring, erhvervsuddannelse, støtte til producentorganisationer, støtte som kompensation for ekstraomkostninger og tabt indtjening i forbindelse med vedligeholdelse af kulturlandskaber samt førtidspensionering.

Plantningsrettigheder: de skal være afskaffet ved udgangen af 2015, dog med mulighed for videreførelse nationalt indtil 2018.

Gradvis afvikling af destilleringsordningerne: krisedestillation vil højst kunne fortsætte i fire år og skal bringes til ophør i slutningen af 2011/12 efter medlemsstatens eget valg, og udgifterne hertil må højst andrage 20 % af den nationale budgetramme i det første år, faldende til 15 % i år 2, 10 % i år 3 og 5 % i år 4. Konsumalkoholdestillation vil blive udfaset over en periode på fire år, med koblede betalinger i overgangsperioden, som vil blive afløst af afkoblede betalinger pr. vinbrug. Medlemsstaterne vil have mulighed for at stille krav om destillation af biprodukter, der vil blive finansieret over den nationale budgetramme og på et betydelig lavere niveau end i dag, til dækning af omkostningerne til indsamling og forarbejdning af biprodukterne.

Indførelse af enkeltbetalinger: medlemsstaterne vil kunne yde enkeltbetalinger til vindyrkere efter regler, de selv fastsætter, og til alle vinavlere, som rydder vinstokke.

Rydning: en treårig, frivillig rydningsordning gældende for et samlet areal på 175 000 ha med en faldende præmie over de tre år. En medlemsstat kan indstille rydning, hvis arealet vil overstige 8 % af dets samlede vindyrkningsareal eller 10 % af en regions samlede areal. Kommission kan standse rydning, hvis arealet kommer op over 15 % af en medlemsstats samlede vinareal. Medlemsstaterne kan også forbyde rydning i bjergområder og på skråninger af miljømæssige årsager.

Produktionsmetoder: ansvaret for godkendelse af nye eller ændring af eksisterende ønologiske metoder overgår til Kommissionen, som vil vurdere ønologiske metoder, der er godkendt af Den Internationale Vinorganisation (OIV), og opføre dem på listen over EU-godkendte metoder.

Bedre regler for etikettering: definitionen af kvalitetsvine vil blive baseret på vine med beskyttede geografiske betegnelser og vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse. Etablerede nationale kvalitetsregler vil kunne videreføres. Reglerne for etiketteringen vil blive forenklet og f.eks. tillade, at druesort og årgang angives på EU-vine uden geografisk betegnelse. Visse traditionelle udtryk og flaskeformer vil fortsat være beskyttede.

Sukkertilsætning: denne praksis vil fortsat være tilladt, men maksimalgrænserne for tilsætning af sukker eller druemost vil blive sænket. I tilfælde af usædvanlige klimatiske forhold kan medlemsstaterne anmode Kommissionen om tilladelse til at øge tilsætningen.

Støtte til anvendelse af most: støtten til most vil kunne fortsætte som hidtil i fire år. Efter denne overgangsperiode kan udgifterne til støtte til most blive afløst af afkoblede betalinger til drueproducenterne.

Om Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*