onsdag 8. april 2020
Forside >> Blog >> En vinpushers kogebog

En vinpushers kogebog

En vinpushers kogebog er en omvendt kogebog! Hvor man normalt tager udgangspunkt i maden/opskriften og derefter finder en passende vin, går forfatteren Michael Poulsen den modsatte vej og finder en passende madret, der er perfekt til en udvalgt vin.

En rigtig god idé for os vinnørder, hvor vinen måske kommer lidt før maden? Jeg har det i hvert fald ofte sådan, at jeg i løbet af ugen tænker over hvilke(n) vin(e), jeg vil servere i løbet af weekenden. Og så må maden indrette sig herefter!

Her gør vinpusherens kogebog det meget nemmere og kommer i øvrigt med mange interessante oplysninger. Her er gode basis artikler om vin, vin og mad og så 41 fortrinlige opskrifter til 41 forskellige vintyper. Jeg har selv været i gang med flere af opskrifterne og de virker fortræffeligt. Og har man ikke lige den rigtige vin, så er det jo ikke forbudt at skifte til en lignende eller lige så passende vintype.

Jeg kan kun give Michael Poulsen’s vinpusher kogebog min bedste anbefaling. Den er anvendelig, lærerig, flot og den oplagte julegave idé! Det eneste minus er måske prisen på kr. 379,-? På den anden side er det jo ikke meget mere end prisen på nogle af de fremragende vine, der er foreslået i bogen!

Om Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*