onsdag 22. november 2017
Forside >> Nyheder >> 2008 >> En gammel Chateau Giscours-sag kommer for retten

En gammel Chateau Giscours-sag kommer for retten

En udestående sag fra 1998 mod Chateau Giscours kommer nu for retten i Bordeaux. Sagen går tilbage til 1995-årgangen, hvor den hollandske ejer, Eric Albada-Jelgersma, sammen med to andre blev anklaget for at blande AOC Margaux og AOC Haut Medoc i slottets andenvin, La Sirene de Giscours, som kun må laves på druer fra Margaux appellationen.

Albada – som købte Giscours i 1995 – blev anklaget sammen med direktøren, Jean Michel Ferrandez og Pascal Froidefond. Den 60 ha store ejendom har vinmarker i begge appellationer, men AOC Haut Medoc kan ikke bruges i de to bedste vine, men kun i tredjevinen.

Anklagen kom fra en tidligere medarbejder, der mistede sit job, da Albada overtog slottet. Alexander Van Beek, den nuværende direktør på Giscours, siger: ” Vi er glade for, at sagen endelig når til retten og håber at vi nu kan komme videre. Der er aldrig noget, der er bevist og vi er glade for at få lov til at vise, at beskyldningerne er uden hold i virkeligheden.”

Sagen kommer for retten den 2. juni 2008.

Om Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*