tirsdag 21. november 2017
Forside >> Nyheder >> 1999 >> Danske vinfirmaer ekspanderer i Sverige

Danske vinfirmaer ekspanderer i Sverige

For knapt et år siden indledte Chris-Wine via sit datterselskab, CWI Scandinavia AB, et samarbejdet med Sveriges stjettestørste vinfirma, Edström Trading International, der har et stort salg til hotel- og restaurant-sektoren – netop denne del af det svenske vinmarked er jo fjernet fra Vinmonopolet og givet frit.

Nu har firmaets hidtidige ejer, Hans-Ove Nicklasson, solgt samtlige sine arktier til Chris-Wine. Chris-Wine oplyser, at overtagelsen skal ses som et led i firmaets langsigtede strategi, hvor målet er at være blandt de betydende aktører på det skandinaviske marked. Man må jo forvente en liberalisering i de øvrige skandinaviske lande inden for en overskuelig årrække, og Chris-Wine vil gerne være med helt i front, når liberaliseringen kommer.

De første konkrete resultater af den danske ekspansion på det svenske marked vil være et antal nye agenturer, som omfatter hele Skandinavien, ligesom vine, der tappes i Chris-Wines store tappeanlæg i København, vil blive solgt i Sverige.

Også Amka Vinimport i Randers er ifølge det svenskeWOW Fax News aktør i Sverige. Her har man netop mistet to nøglepersoner, der i hast er gået til Allied Domecq.

– Vi planlægger nu at omorganisere i Sverige og vil blandt andet ansætte en markedschef og nye sælgere, siger Amka Vinimports skandinavienchef Ejvind Rasmussen til WOW Fax News.

Amka er ifølge WOW Fax News Danmarks tredjestørste vinimport med et årligt salg på næsten 2 millioner kasser (24 millioner flasker), men firmaet er ikke medlem af V.S.O.D. – Vin og Spiritus Organisationen i Danmark.

Om Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*