5. september 2006

Årets danske vin kommer fra Skærsøgaard Vin i Dons ved Kolding. Og dens vinmager blev kåret som årets danske vinmager. Det skete den 26. august 2006, hvor Dansk Sommelierforening ved en EU-godkendt konkurrence i Tivoli skulle finde de bedste vine for årgang 2005.

110 vine var repræsenteret, men det blev Skærsøgaard Vin, der løb med hæderen i sidste ende. DON’s mousserende vin blev årets bedste danske vin og Skærsøgaard’s ejer Sven Moesgaard blev samtidigt hædret som årets vinmager. ”2005 er en rigtig god årgang, som især blev velsignet af den lange indian summer i 2005. Der er tale om ypperlig vin og større kvantiteter modsat den middelmådige årgang i 2004, hvor det meste blev kasseret”, siger Sven Moesgaard og fortsætter: ”Årgang 2006 lover særdeles godt på de danske vinmarker, hvor hovedhøsten falder til oktober. Vingrænsen flytter sig i øjeblikket mod nord, og jeg tror på, at vi allerede om nogle år finder de bedste mousserende vine i lande som Danmark, England og muligvis Sverige.”

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine