• Forside
  • /
  • Blog
  • /
  • Christie’s giver vurdering af Bourgogne 2008 før Beaune-auktionen

13. november 2008

Auktionshuset Christie’s skal for fjerde gang stå for den traditionsrige Hospice de Beaune auktion. Auktionen finder sted på søndag den 16. november og vil omhandle 544 fad vin (450 røde og 94 hvide) mod 607 i 2007. Det afspejler dette års minimale produktion, der skyldes dårlige vejrmæssige betingelser.

Men Anthony Hanson, der er Christie’s konsulent og Bourgogne-ekspert, kalder årgangen for en “Bourgogne-elskers årgang”. Selvom produktionen er mindre, mener han, at de 12 hvide vine, der sælges på auktionen, er bedre og mere ensartet i kvalitet end i 2007. Mens de 31 røde “kombinerer god værdi med skøn kvalitet og har flot frugt og en imponerende længde.”

Hospice de Beaune auktionen afholdes for 148. gang og er verdens ældste velgørenheds-vinauktion. Den plejer at give en retningspil for, hvordan priserne på den nye årgang vil forme sig. Sidste år blev der solgt vin for 4,29 mill. €, mens rekorden blev sat i år 2000 med over 5,2 mill. €.

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine