onsdag 22. november 2017
Forside >> Nyheder >> 2011 >> Chateau Margaux producerer 3. vin

Chateau Margaux producerer 3. vin

Chateau Margaux vil lancere en 3. vin i år, sammen med Chateau Margaux og andenvinen, Pavillon Rouge. Navnet på vinen er endnu ikke blevet afsløret, men det er sandsynligt, at det bliver “enkelt og direkte”. “Vi har løbende været mere strenge i vores selektering af druer til Pavillon Rouge, men årgang 2009 var så god og alle fade har modnet perfekt, så vi besluttede, at det var hensigtsmæssigt at skabe en 3. vin også”, siger Margaux’ administrerende direktør Paul Pontallier.

Indtil nu blev vin, som ikke var god nok til Pavillon Rouge, deklassificeret fra Chateau Margaux og brugt til en generisk AOC Margaux, ofte lavet af en vinhandler. Reelt betyder det, at der nu er fire niveauer af vin på Chateau Margaux, da der stadig vil være nogle vinstokke, der udvælges til generisk AOC.

Den tredje vin vil ikke blive solgt en primeur, som Chateau Margaux og Pavillon Rouge bliver i øjeblikket, men vil blive holdt tilbage i flaske til den er klar. Første årgang er 2009, som bliver fyldt på flaske i løbet af de næste par måneder. Pontallier sagde, at det var »meget sandsynligt«, at kvaliteten af 2010 ville betyde, at de ville gøre det samme i år.

Om Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*